Meeen, vi var lidt forvirret om jeg var gravid denne gang. For jeg havde prikken på brystvorterne og ømme bryster på et tidspunkt, men jeg vidste ikke om det var pga. at jeg har rørt dem så meget fordi jeg ville mærke om de var hårde eller ej...  Og min udeblevne PMS (min menstruelle ustabile psyke, ifølge Thomas). De 2 ting burde have overbevist os på stedet men nej nej.
Jeg testede den samme morgen som jeg skulle have haft menstruation men den var negativ. Da menstruationen stadigvæk ikke var kommet, så testede vi igen om lørdagen og den var også negativ. Men om søndagen, så testede vi igen og denne gang blev den positiv lidt efter 3 min. og på instruksen stod der at man skal kassere teste efter 3 min, da de kan blive falske positiv. Så vi turde ikke at tro på det. Men jeg var ellers overbevist at jeg var gravid, men turde ikke at være ellevild før den endelig bekræftelse vi ville tage næste morgen.
Men så om mandagen testede vi igen, og denne gang var den bare desværre negativ. Så forvirringen var stor.

Tirsdag var jeg til lægen og her lavede jeg en urinprøve men receptionisten sagde at den var negativ, så vi sat os ind i bilen og var lidt skuffet og lidt forvirret for jeg har jo haft prikken i brystvorterne og en af vores egne teste havde været positiv.
Men netop vi var ved at køre så løb receptionisten ud og bankede på bilruden og sagde "den er positiv, den var bare lidt sløv om at dukke frem". JUBIIIIIIIIIIIIIII  -  der blev råbt og skreget af glæde i bilen, så receptionisten havde nok tænkt "de er godt nok lidt tossede derinde".

Så hjem og fortalte det til Nuka (via skype). Jeg viste hende den positive test på skærmen og så skreg hun af glæde. Bagefter var det Camillas tur. Jeg skrev en kort email hvor jeg skrev noget i retning af "kan du huske vores aftale..." og sendte et link af et ammestol. Vi havde nemlig aftalt at vi skulle have ens ammestole hvis vi nogensinde skulle være så heldige at blive gravide samtidig. Men uheldigvis havde den link jeg sendte til hende, kun havde været forsiden af babysam's hjemmeside, så hun forstod det ikke i første omgang. Men glæden var enorm da hun fandt ud af det.

Da vi fortalte det til Sebastian, så ved vi ikke hvor meget han forstod, men han var helt sikker - han vil gerne have en lillesøster.

Sebastian ringede selv til sin farmor og sagde "jeg skal være storebror". Farmor forstod den vist ikke, så hun sagde "ja, storebror" selvom Sebastian blev ved med at sige det. Så tilsidst så spurgte jeg hende om hun forstod hvad han siger, så siger hun ja, han siger storebror, og sagde til hende at han skulle være storebror, så faldt først tiøren på plads.

Var til den første rigtige graviditetsundersøgelse hos lægen. Lægen vurderede livmoderens størrelse til at passe fint med de 10 uger, jeg var henne.
Vi sagde ja tak til fosterdiagnostik, som betød nakkefoldsscanning i uge 12 og endnu en scanning i uge 19. 
Jeg havde taget 2,9kg på men jeg må nok indrømme at det nok var mere al den gode mad fra Grønlandsturen, der har sat sig.
Indtil videre har jeg ingen symptomer, ingen kvalme, ingen træthed og intet at mærke på brysterne. Sådan var det også dengang vi ventede Sebastian.
Så vi glædede os til den scanning som venter os 18. december, så vi kunne endelig få bekræftet at der var en baby, der var dejlig levende inde i maven.

Endelig kom dagen hvor vi skulle scannes. Vi havde taget Sebastian med da vi ikke rigtig havde pasningsmuligheder for ham. Heldigvis var det ikke noget problem.
Der var hjerteblink såsnart scanningen kom i gang, det var dejligt at se. Babyen suttede på sin tommelfinger, og spjættede for at derefter tage tommelfingeren ind i munden igen - man kan bare ikke undgå at forelske i sådan lille en!
Sebastian kiggede meget med på skærmen men forstod vist ikke så meget.

Ud fra scanningen, så regnede sygeplejersken terminen til at være 3. juli, så vi er rykket med 1 uge.
Desværre så viste nakkefoldsscanningen at vi havde en meget høj risiko for et sygt barn. Et barn med Down's Syndrom (mongolisme i daglig tale). Så vi fik tilbudt moderkageprøve, og den sagde vi ja tak til på stedet.

Så vi var slet ikke så glade da vi tog hjem. Men ville heller ikke have at Sebastian skulle mærke på os at der var noget galt. Sikke mange tanker, der fløj i hovedet, og det er selvfølgelig altid de negative der dominerer. Men hen på aftenen var vi afklaret med det hele, så vi faldt til ro. Så glæder vi os kun til at skulle få prøven overstået og få - forhåbentlig - en dejlig positiv svar.

Desværre har jeg ikke sluppet for de plukveer. Det var så slemt med dem i 2 dage at jeg var nødt til at ringe til jordemoderen som så sagde at jeg nok havde en meget følsom livmoder og derfor skulle tage det meget med ro.
Så jeg fik også lavet en urintest nede hos lægen pga. plukveerne. Han skulle bare sikre sig at jeg ikke have urinvejsinfektion, og jeg havde det heldigvis ikke.

Her i weekenden fik vi også brev fra Skejby Sygehus at yderligere prøve på moderkagebiopsien har vist at der ikke var ikke nogen andre kromosomfejl på lillepigen, så hvilken lettelse det brev gav.

Babyens størrelse nu: Fosteret er 10 cm i sædehøjde og vejer 110 gram
Vægtforøgning hos mig: indtil videre 3 kg

Scanningen gik supergodt, vores lille pige voksede som hun skulle. Det var bare en fornøjelse at være til den scanning, velviden at hun havde det godt og lever.
Jeg blev også scannet på livmoderhalsen, bare for at tjekke at alt var som det skulle være, at livmoderhalsen IKKE var for kort. Og det var den heldigvis ikke. Men siden jeg er i den større risiko for at føde for tidligt, så skal jeg til endnu en scanning om 4 uger. Vi synes det er betryggende og godt at de gerne vil have en ekstra scanning, for så ved vi hvordan det står til.

Siden sidst har jeg passet godt på og har haft meget få plukveer, men lige da vi troede at det gik godt derudaf, så fik jeg en af de slemme plukveer i går aftes, det var lige før at det gjorde ondt. Så snart jeg stod op, så begyndte det igen. Det var lidt surt for nu troede vi lige at det gik så fint.
Ellers så er der ikke andre gener end nogle "kroniske" smerter i lænden som lægen ikke kunne finde ud af hvad er, men så længe at livmoderhalsen og vores lille pige har det fint, så har jeg intet imod at leve med dem til hun engang bliver født.

Siden torsdag d. 25. Januar har jeg kunnet mærke liv, i starten turde jeg næsten ikke tro på det, så lettet og glad var jeg ! Og nu mærker jeg hende hver dag, og det er en dejlig oplevelse. Glæder mig til den dag Thomas og Sebastian også får fornøjelsen. Jeg er især spændt på Sebastian hvordan han vil tage det.

Maven vokser, men det er nok kinderne der vokser hurtigst.

Babyens størrelse nu: Babyen måler ca. 13-15 cm fra hoved til hale og vejer ca. 200 g
Vægtforøgning hos mig: indtil videre 6,6 kg

Min graviditet går fint. Døjer i perioder med plukveer men det er ikke så galt. Så vi besluttede os for - efter samråd med min jordemoder og læge - at tage til Norge på en lille 6-dags tur hvor Sebastian og Thomas stod på ski.
Det var bare en super tur hvor jeg ikke havde problemer med plukveer overhovedet.

Lykke sparker dagligt, har fået sin egen lille rytme. Før i tiden, så vågnede hun først ved 12-tiden om dagen, men nu vågner hun ved 7-8 tiden om morgenen og er godt aktiv om aftenen igen. 
Thomas har mærket hende rigtig tydeligt nu. Der var en aften hvor hun sparkede helt vildt og meget tydeligt og der fik han fornøjelsen.

Jeg har døjet med en del luft i maven, så jeg går rundt og småprutter hele tiden, men gudskelov er nogle af dem lidt mere stille end andre, hmmm ! Jeg tror faktisk at det er pga. jern-tabletterne at min mave er så igang.

D. 7. Marts var jeg til livmoderhals-scanning igen. Der var den forstørret siden sidst, så bedre nyhed kan man ikke ønske sig. Og oveni, så scannede hun Lykke så godt og grundigt at vi fik set hende så tydeligt at det virkede 3D-agtigt. Fik set hendes ansigt og da var hendes øjne lukket, men hun var godt aktiv - IGGU !
Så forhåbentlig skal jeg ikke til flere scanninger og måske behøver ikke at skulle passe så meget mere på. Det finder vi ud af når jeg er til jordemoderkonsultation om 2 dage.

Jeg er dog begyndt at have vand i kroppen, i hvertfald så føles det sådan. Mine hænder er begyndt at svulme op om aftenen, natten og om morgenen. Og der skal ikke så meget til i de perioder til de "sover". Så om natten, så vågner jeg ved at min hænder eller arm sover, bare ved sådan en ganske alm. sovestilling som jeg har sovet i før i tiden. Jeg håber bare at det kun er midlertidigt.

Så har jeg haft en enkelt oplevelse hvor jeg følte at Lykke lå helt nede, bogstaveligt talt lå så langt nede at hun var på vej ud, men det var heldigvis kun éen gang, jeg har prøvet det.

Babyens størrelse nu: Barnet vejer nu ca. 540 g og måler ca. 21 cm fra hoved til hale.
Vægtforøgning hos mig: 10,5 kg

Man skal jo igennem en antal graviditetskontrol hos lægen under graviditeten, og en af dem var jeg så på sidste uge.

Alting så helt fint ud, både urin og blodtryk. Men jeg har dog vand i kroppen som kunne være tidlig tegn på svangerskabsforgiftning, så jeg skal kontrolveje mig hver uge og jeg må højest tage 1 kg på om ugen.
Det mærkelige dog var at jeg vejede 1½ kg lettere hos lægen den dag ift. den vægt jeg blev målt til en uge før hos jordemoderen. Lægen sagde at det var et tegn på at jeg havde en masse vand den dag, jeg var hos jordemoderen. (Jo længere på dagen, jo mere vand får man i kroppen). Og det lød ret logisk for mig for jeg har mest vand i hænderne, armene og nok i ansigtet i fra eftermiddag til nat. Mine hænder og arme sover i hvertfald hver nat.
Men ellers, så føler jeg mig i topform og skal lige tage mig sammen til at tage det lidt med ro nogen gange.

Babyens størrelse nu: Barnet vejer nu ca. 910 g, mens det måler ca. 23 cm fra hoved til hale
Vægtforøgning hos mig: 10,1 kg

Jeg har desværre også døjet med kraftige smerter ude i siden, det endte med at jeg kom på fødegangen til tjek en søndag aften, hvor der blev kørt strimmel. Heldigvis viste den at lillepigen havde det godt og jeg ingen plukveer havde. Lægen og jordemoderen kunne ikke finde forklaringen på det (trods feber), så jeg skulle tage hjem og spise nogle pamol og sove det væk. Hvis det nu ikke hjalp og min feber steg yderligere, så skulle jeg til egen læge, men heldigvis så hjalp pamol og jeg har ikke haft ondt igen.
Jordemoderen fandt dog også protein i min urin.

Babyens størrelse nu: Barnet vejer nu ca. 1 kg. Barnet måler fra hoved til hale ca. 24 cm
Vægtforøgning hos mig: kontrolvejning først på torsdag

D. 12. April var jeg til ekstra kontrol hos lægen. Her var alt fin igen undtagen med protein i urinen. Selv vægten har holdt sig stabil, faktisk tabt mig ½ kg siden sidst så der var ikke nogen faresignaler. Fik en ny tid til kontrol 14 dag efter pga. protein.

D. 17. April var jeg så til en ordinær jordemoder-undersøgelse. Her var også alting fint, der var dog stadigvæk lidt protein i urinen.
Lillepigen blev vurderet til at være omkring de 1400gr. og lå med hovedet nedad.

Ellers så går det fint nu, døjer ikke med hovedpine mere. Er dog begyndt at have menses-lignede smerter, men det gør mig ikke bekymret da jeg har læst i min gamle graviditetsdagbog med Sebastian at jeg også begyndte at have det 1 mdr. tid før jeg fødte ham.
Har dog lidt kvalme og vand i kroppen nogle dage men ikke slemme efter min mening..
Har nu så oplevet for første gang at der sivede mælk på den ene bryst, det var lidt sjovt for det har jeg ikke prøvet med Sebastian.
Lykke bevæger sig i sine vante tider på døgnet: nemlig morgen, middag og aften. Så på det punkt, så ligner hun Sebastian meget dengang han også var i min mave. Så vi tænker tit på hvor meget eller hvor lidt de mon kommer til at ligne hinanden, de to !

Babyens størrelse nu: Barnets længde er 38 cm og vægten er 1500 g
Vægtforøgning hos mig: 11,8 kg

D. 27. April var jeg til ekstra kontrol hos lægen. Her var alt fin igen, denne gang med en ren urintest. Selv vægten har holdt sig stabil, så der var faktisk ikke grund til kontrol mere, men han ville dog have mig til kontrol igen 3 uger efter pga. min tidligere graviditet.

Har det fint, døjer med menseslignede smerter, dog ikke hver dag. Har lidt kvalme engang imellem og vand i kroppen, nogle dage værre end andre.

Lykke ligger stadigvæk (efter min egen overbevisning) på hovedet ned. Så det sker nogen gange når hun bevæger sig at jeg næsten tisser i bukserne for det føltes som om at hun presser lige direkte på min blære.

Jeg har været til glucosebelastning på Skejby Sygehus, får at vide pr. brev hvis jeg har graviditetsbetinget sukkersyge. Jeg var til det også i min forrige graviditet men havde det heldigvis ikke, så jeg håber på at jeg heller ikke har det denne gang.

Babyens størrelse nu: Barnet måler nu omkring 40 cm fra hoved til hale og vejer ca. 1,7 kg

D. 8. Maj var jeg til jordemoderkonsultation. Denne gang var det ikke min jordemoder men en afløser som var der. Hun vurderede Lykke til at være omkring de 2,2 kg. Hun sagde at hun lå med hovedet ned men knap fast.
Da jeg er begyndt at døje lidt med tiltagende plukveer, især om aftenen og natten, så rådede hun mig til at ligge helt vandret 2 gang om dagen og højest støvsugning en gang om ugen hvis det er nødvendigt.
Jeg havde nogle gange lænde-smerter som hun betegnede som alm. bækkensmerter, som mange gravide oplever, så hun foreslog at jeg tog til en fysioterapeut ude i Skejby, som jeg så ikke har gjort da jeg synes at det gik bedre.

D. 16. Maj var jeg så til ekstra kontrol hos lægen. Denne gang havde jeg så fået bakterier i urinen, så jeg fik piller mod urinvejsinfektion. Han siger at det nok var pga. det at jeg havde fået tiltagende plukveer på det sidste. Ellers var alt ok, og her blev der også påpeget at jeg skal huske at slappe af hver dag og mindst 2 gange ligge mig i sofaen, da jeg - i perioder - har en del vand i kroppen. 

Babyens størrelse nu: I denne uge vejer barnet omkring 2,2 kg og måler ca. 32 cm fra hoved til hale.
Vægtforøgning hos mig: 14,4kg

D. 30. Maj var jeg til kontrol hos lægen (igen igen). Denne gang var der kommet protein og bakterier igen i urinen. Heldigvis var blodtrykket fin. Lægen var dog ikke så glad for at lillepigen var begyndt at bevæge sig markant mindre den sidste uges tid. 
Det er sådan at der er nogen dage hvor jeg mærker hende højest 2 gange og det er ikke nogle spark eller markante bevægelser, det er bare som om at hun rykker sig lidt eller noget i den retning. 
Så han henviste mig til svangreambulatoriet for at få kørt ctg-strimmel.

Ellers, så har jeg haft vand i kroppen (som sædvanlig) og er begyndt at føle mig lidt som en elefant i størrelsen, hvor jeg går rundt og pruster og stønner imens jeg laver noget. Men det er heller ikke sådan at det gør mig bevægelseshæmmet på nogen måder, overhovedet ikke - jeg ligner nok bare en elefant når jeg laver noget.

Turen forbi svangreambulatoriet gik helt fint, jeg tog endnu en urinprøve og denne viste faktisk blank og ren urin. Blodtrykket var lidt høj men reservelægen sagde at det nok var fordi jeg var nervøs (selvom jeg ikke følte mig nervøs). Jeg blev scannet og Lykke havde det fint inde i maven. Hun blev vurderet til at være omkring de 2.834gr., en ganske alm. gennemsnitsbaby så langt henne i graviditeten. 
Vi blev dog bedt om at holde øje med om hun bevæger sig hver dag, jeg skal gerne kunne mærke hende flere gange om dagen, og jeg skulle til min egen læge hvis mine ødemer (vand i kroppen) tiltager.

Babyens størrelse nu: I denne uge vejer barnet omkring 2,7 kg og måler ca. 47 cm.
Vægtforøgning hos mig: 14,5kg

Jeg har det godt, kan dog slet ikke holde varmen ud i disse dage. Det har jo været helt op til 30-31 grader og meget varme nætter duer bare ikke til mig, så jeg får ikke så meget søvn om natten for tiden. Og de elefantfødder hjælper jo ikke så meget på det hele heller, det prikker og spænder helt vildt for de er så hævede. Men gudskelov er der ikke andre skavanker, selv mine plukveer er helt væk, så lillesøster har nok besluttet sig for at først komme til terminen.

Torsdag nat/morgen d. 14 vågnede jeg med en del smerter i underlivet, troede at jeg havde fået blærebetændelse for det føltes lidt som om at man havde luft i underlivet. Smerterne var ikke lige til at sove til så jeg var oppe i 1½ times tid imens det varede. Jeg forbandt det slet ikke med graviditeten, så jeg ringede til lægen og fik en tid til tjek på urinen. Det viste sig at urinen var helt fin, dog med lidt protein (som sædvanlig). Han tjekkede mig indvendigt og han sagde at livmoderhalsen var næsten helt udslettet og den var blød så han regner med at jeg har født indenfor 7-10 dage. 
Så prøv lige at blive overrasket for jeg havde bare troet at jeg endnu engang havde problemer med urinen, men så viste det sig at det havde været heftige plukveer som jeg har haft om natten. Jaeh, selvom jeg er 2.gangsgravid, så har jeg ikke et begreb om plukveerne endnu.

Lørdag d. 16 så kom slimproppen i flere etaper imens jeg var på toilettet, så noget er i gang. Behøver vi mon at fortælle at vi er meget spændte. Især Sebastian spørger og håber at lillesøster kommer hver dag !!!

Babyens størrelse nu: I denne uge vejer barnet omkring 3,1 kg og måler ca. 35 cm fra hoved til hale.

Jeg døjer meget med vand i kroppen, nogle aftner er fødderne så opsvulmet at jeg ikke kan bøje tæerne, hvor jeg endda bliver bange for at huden skal sprække. Lidt menses-lignende smerter og plukveer i ny og næ men ellers har det supergodt.

Babyens størrelse nu: I denne uge vejer barnet omkring 3,5 - 4 kg og måler ca. 50-53cm.
Min vægtforøgning: 16,9 kg