Fødselsberetningen
   
Søndag d. 23. Nov. 2003

Kl. 20.55:

Havde netop gået tidlig i seng for at se en film da jeg lige pludselig kunne mærke at der skete et eller andet nede i mit underliv, ikke noget der gjorde ondt men det kunne mærkes, og jeg vidste med det samme at der vil sive noget ud. Løb ud i badeværelset, og der kunne jeg så mærke at der kom væske ud, råbte til Thomas at mit vand var nok gået - og så gik min grineflip igang !

Pga. grineflip midt ude i bruseren, kunne jeg ikke engang selv ringe til Herlev Sygehus, og det værste af det hele var at jeg også havde besvær med at fortælle Thomas hvor vandrerjournalen lå, så han kunne få tlf-nr. til fødegangen. Det tog mig minutter at få fortalt ham hvor den var.
Ved ikke hvorfor jeg fik grineflip - nervøsitet, overraskelsen eller bare hormoner, hvem ved ?!

Kl. 21.30:

Kom til Herlev Sygehus og blev undersøgt med det samme og de kunne ikke sige om det virkelig har været vandet der gik eller ej, de spurgte om det kunne have været at jeg har kommet til at tisse - men det vidste vi jo godt at det ikke var for vi havde lugtet til mine gennemblødte trusser for sikkerheds skyld.
Og fordi Sebastians hoved lå så dybt nede kunne de ikke få bekræftet at det var fostervandet der var gået, så jeg skulle lige under observation til næste dag, for hvis vandet var gået så skulle jeg sættes igang og hvis det var at jeg bare har kommet til at tisse, så kunne jeg jo komme hjem næste dag.
Men jordemoderen skulle lige få det hele bekræftet af en læge før de besluttede noget.

Under undersøgelsen, så kom slimproppen ud med lidt blod. Livmoderhalsen var ½ cm og jeg var 1 cm åben.

Har imellemtiden efter undersøgelsen fået en del menses-lignende smerter, sagde det både til jordemoderen og vagtlægen, de sagde så at der vil jo være flere og flere legament.-smerter efterhånden man nærmer sig fødselsterminen. Dette fik mig godt nok til at blive nervøs for de smerter jeg havde var slemt nok, så jeg turde ikke tænke på at hvordan veer vil være - sagde derefter til Thomas at jeg ikke har mod på at have flere børn da disse menses-smerter er slemt nok for mig og jeg allerede frygtede veer når jeg engang skulle føde.

Kl. 23.10:

Blev atter undersøgt af lægen, han sagde at fødslen skete nok i nat - der havde jeg også allerede regelmæssige veer (dejligt at vide at det var veer og ikke legament-smerter), der gør at jeg hele tiden følte at jeg skulle på toilettet, som jeg også gjorde. Det var som om jeg kun kunne finde en siddestilling - jeg kunne sidde nogenlunde behageligt i  - kun på toilettet, hihi.

Kl. 23.55:

Vi fik en ny jordemoder, Anette Lohse. Hun var meget sød og venlig, glad for at det var hende, vi havde, hun var så god til at vejlede og støtte. Hun undersøgte mig og kunne konstatere at jeg var 4-5cm åben og ingen livmoderhals (jubiii).

Mandag d. 24. Nov. 2003:
Kl. 00.05:

Jordemoderen tilbød at foretage en lavement på mig og det fik jeg så.

Kl. 00.25:

Blev undersøgt og jeg var 6 cm åben (vild lettelse indeni i mig) da jeg havde slemme smerter for tiden, men heldigvis havde man da pauser midt i det hele, så man kunne samle kræfter til den næste ve-omgang.
Hvis jeg skal være helt ærlig, jeg følte ingen smerter overhovedet når jeg fik fri for veerne, det var som om at jeg ikke var i fødsel. MEN tilgengæld var jeg ikke i tvivl når den næste ve kom.

Kl. 00.49:

Nu er jeg 8 cm åben og kan presse med når mine veer kom. Jeg turde ikke engang tro på at det var gået så hurtigt - har læst utallige fødselsberetninger igennem og jeg troede at det vil tage lang tid før jeg vil åbne mig så meget, men det gjorde jeg (heldigvis), selv lægen blev forbavset hver evige eneste gang han kom for at høre status.

Fik en antibiotika indsprøjtning til hjælp for Sebastian for hvis det nu var at jeg havde en infektion der havde startet denne tidlig fødsel.

Kl. 01.13:

Følte hele tiden at jeg kunne være med og kunne lytte til hvad jordemoderen sagde, gjorde helt nøjagtig hvad hun bad mig om.

Og så kom vores guldklump ud - dejlig og smuk - anaana og far blev meget meget rørt og lykkelige.

Med denne hurtige og "nemme" fødsel vil vi da gerne have en hel fodboldhold - man skal jo specialisere sig, mon ikke så der kommer en lille dreng næste gang, hihi.