Kl. 15.30:

Thomas og Sebastian var lige kommet hjem efter Thomas havde hentet Sebastian i børnehaven, da jeg fik sådan trang til at skulle på toilettet og prutte. Imens jeg sad derud, så kunne jeg altså mærke at den her trang var ikke helt normal og den gjorde afsindig ondt lige pludselig. Så jeg råbte til Thomas at han hellere må få afleveret Sebastian til genboen da jeg gerne vil få det her tjekket ude i sygehuset. De få minutter det tog ham at aflevere Sebastian så tog smerterne til, så slemt at jeg ikke selv kunne ringe til fødeafdelingen.  

Kl. 15.40:

Thomas fik fat i en jordemoder som guidede ham til at finde ud af hvor slemt det stod til med mig. I mellemtiden, så prøvede jordemoderen at snakke med mig men da jeg fik veer midt i det hele, så fik Thomas røret igen og så havde jordemoderen sagt at de sender en ambulance til os da det lød som om at det var op over til jeg fødte. For jeg havde tiltagende veer og jeg blev ved med at have den trang til afføring, så jeg blev beordret til at skulle ned på toiletgulvet og ikke presse. Der nægtede jeg ellers for jeg syntes at jeg havde det fint så jeg behøvede ikke at ligge ned, og især ikke at der skulle sendes en ambulance. Jeg var helt klart overbevist om at Thomas sagtens kunne køre mig derud.
Så Thomas havde jordemoderen i røret hele tiden til ambulancen kom og jeg lå på gulvet, stadigvæk nægtende at det hele skulle være så slemt. Thomas var blevet lidt panisk da han hørte at jordemoderen har bedt en af sine kollegaer om at sende en ambulance hurtigst muligt. (De var faktisk også kommet med udrykning dog uden sirener).

Kl. 15.55:

Ambulancen kom og redderne sagde til jordemoderen i telefonen at jeg havde det fint, men så havde jordemoderen sagt at det var jeg ikke for veerne kom hele tiden. Redderne sagde at de vil lige hente en båre men jeg sagde at de behøvede det ikke for jeg kunne sagtens gå selv, men jeg gik ikke engang 1 meter så var der veer igen. Så jeg kom ud hjemmefra på en båre. 

Kl. 16.15:

Ankomst til Skejby sygehus. Jeg havde fået veer hvert 1 minut (de var ellers 5 min. imellem da vi tog hjemmefra). Jeg fik saltdrop og ilt i ambulancen hvis jeg skulle komme til at føde imens vi kørte. Lige før vi kom til Skejby så var en af veerne så slemme at jeg troede at nu kom hun ud. Redderen tog hurtigt mine bukser af og tjekkede mig, men han sagde "pyha heldigvis ikke".
Fik tildelt en stue med det samme og en jordemoder med en SOSU-assistent tog imod mig og begyndte at gøre klar.
Jordemoderen tjekkede mig indvendigt og hun sagde "9 cm åben og blød som smør". Så hun sagde at du føder lige om lidt så vi gør klar til at du kan føde.
Da vandet ikke var gået endnu, så bad hun mig om at presse i håb om at vandet vil gå men det gjorde det ikke. Så det endte med at hun tog vandet og det begyndte at sive langsomt ud.
Jeg havde enorme smerter og havde besvær med at finde en god stilling når jeg havde veer, men endelig kom jeg på ryggen med benene placeret på ben-støttere og så kunne jeg bedre arbejde med.
På en af veerne kom hovedet ud men jordemoderen sagde at navlestrengen var rundt om halsen på hende og var stramt så jeg var nødt til at presse nu (uden presseveer) så hun kunne få hende ud af den. Der var jeg lidt ude af den for jeg havde så store smerter at jeg næsten ikke fulgte hvad hun sagde. Men heldigvis var hun kontant og sagde det tydeligt så man ikke var i tvivl om at det hun sagde, det mente hun og det var alvor.

Kl. 16.37:

Efter ca. de 20 min. efter vi kom til Skejby så kom vores dejlige guldklump nr. 2 ud.