Lykkes liv fra hun var 2 år til i dag
Andre perioder man kan læse om:  0-3mdr. , 3-6 mdr. , 6-9 mdr. , 9-12 mdr. , 12-15 mdr , 15-18 mdr , 18-21 mdr - 21-24 mdr  

 

Mandag d. 27. April 2010 - Lykke 2½ år gammel

2 års fødselsdag: Jeg var superglad da jeg vågnede på min fødselsdag. For der var allerede gaver og flag på sengen. Jeg fik en paraply som det første gave. Så jeg gik rundt i huset med den foldet ud.
Jeg fik bl.a. Fifi-te-ting af ajaaja, Naduk og Piitta. Jeg fik en hest af storebror.
Om eftermiddagen fejrede vi min fødselsdag sammen med min bedste veninde Cecilie og hendes mor i legelandet. Det var en hyggelig dag. Da vi så skulle have middagslur så sagde vi farvel og tog afsted på sommerferie til Italien og Østrig med campingvognen.

Aanaqqii: Da storebror skulle starte i skole, så kom ajaartivi og aanaqqii herned fra Grønland. Jeg vænnede mig hurtigt til dem og jeg var rigtig glad for dem. Jeg snakkede og snakkede hele dagen lang med dem, selvom aanaqqii nok ikke altid forstod mig og jeg heller ikke forstod hende. Anaana nød især deres besøg.

Storebror i skole: Han havde glædet sig så længe, så han var super glad da han startede. Jeg var med og syntes det var spændende med alle de mennesker og jeg kiggede bare med. Og det var dejligt da farmor, farfar og oldefar og Kylle også kom den dag.

Gymnastikopvisning: Jeg har gået til gymnastik hver mandag siden sommerferien. I starten var jeg så genert at jeg ikke havde det store lyst til at prøve tingene selv men jeg er dog blevet meget større nu og er rimelig glad for det. Jeg var så til min første gymnastikopvisning her for 1 uge siden. Storebror og Line (vores barnepige) var på tilskuerrækken og tog billeder af mig og anaana som gik rundt og viste hvad jeg havde lært. Jeg var meget genert i starten og ville ikke gå selv, men så vænnede jeg mig til de mange hundrede mennesker, der var kommet og begyndte at danse lidt rundt og viste hvad jeg kunne.
Da vi kom hjem så fik jeg 2 gaver, den ene en ”Hello Kitty”-bog og den anden en prinsesse-kiste.

Far i USA: Far har lige været hjemmefra i mange dage. Jeg savnede ham hver dag og jeg blev så glad da han kom hjem igen. Vi havde flag med i lufthavnen og det viste sig at TV2 har filmet os derud, så det var lidt skægt.
Far var også superglad for at se os, han havde mange gaver med fra USA. Jeg fik mig den sødeste ”Hello Kitty”-rygsæk med pung, neglelak, halskæde, ring og armbånd med Hello-Kitty. Jeg fik også en bamse, trøje, sten, Alcatraz-kop.
Vi havde selv gjort klar derhjemme med flag, kager og gaver til far. Så jeg fortalte ham allerede – på vej hjem i bilen – at hvor og hvad gaverne er, til stor irritation for storebror som er meget bedre til at holde på hemmeligheder end mig.

”Tissemand/tissekone”: Jeg var på et tidspunkt meget fokuseret på hvem der har en tissemand og en tissekone. En dag, så sagde jeg til anaana: ”mor, du og jeg, vi har en tissekone. Far og storebror, de har en tissemand, farmor hun har også en tissekone. Farfar…… han har briller.

Gækkebrev: Vi fik gækkebrev fra Nuka fra Herning. Han havde skrevet noget om at han havde deller fordi han elsker frikadeller. Så da jeg selv skulle finde på en gækkebrev til ham så bad jeg anaana om at skrive følgende og det er ordret efter mig:

Mit navn står med kødben
Pås på det ikke stikker
Jeg har 2 maver
For jeg elsker frikadeller

Bedste veninder: Jeg har 2 allerbedste veninder, den ene er Cecilie fra børnehaven og den anden er Nanna, min nabo. Jeg leger tit med dem og jeg er faktisk begyndt at være hos Nanna uden at mine forældre er med, jeg siger endda selv at jeg vil over til Nanna. Hun har gynger og vi kan finde på at gynge i meget lang tid sammen.

Amalie: Min bedste veninde Cecilie har fået en lillesøster og hende er jeg vild med. Jeg elsker at snakke med hende og ae hende. Jeg vil også så gerne holde hende og det får jeg heldigvis lov til. Anaana har spurgt mig om jeg kunne tænke mig at blive storesøster, men jeg har sagt nej !

Mad: Jeg har vist arvet anaanas gode appetit på mad. Jeg elsker også ost som hun gør. Når jeg får valget mellem franskbrød med pålægschokolade eller med ost, så vælger jeg ost, jeg elsker ost !

Prinsesse: Jeg elsker at lege prinsesse, jeg tager min prinsesse-kjole og krone på og så går jeg rundt og drejer rundt omkring mig selv imens jeg holder min kjole. Det bedste er når jeg får mine sølv-sko på, så føler jeg mig som en rigtig prinsesse.

Skiferie: Vi tog med campingvognen til Aufenfeld i Østrig på skiferie. Før vi tog derned, så prøvede jeg ellers at stå på ski i ski-arena for at se om jeg havde lyst til det. Det havde jeg, lige indtil jeg kom på selve tæppet og skulle starte, jeg tog turen til toppen og så sagde jeg at jeg var for lille, så jeg ville ikke stå på ski.
Så da vi tog på skiferie, så lejede mine forældre ikke ski og skistøvler til mig fordi jeg ikke ville. Men den første morgen da vi skulle op på pisten, så blev jeg meget ked af det da jeg fandt ud af at det kun var mig der ikke skulle stå på ski, så jeg græd og ville have mine egne ski. Så det endte med at vi lejede nogle til mig og jeg stod på ski hver dag mellem benene på anaana. Jeg øvede mig på begynderpisten og sagde ”hurtigere hurtigere” når vi kørte ned. Dog ville jeg helst stå på ski med sutten i munden, det var det mest trygge.
Vi havde en super campingplads hvor der både var indendørs legeland og svømmehal, så vi hyggede os gevaldigt. Vi var på skiferie sammen med farmor og farfar.

Jul: Vi holdt jul hjemme hos os, sammen med farmor og farfar. Onkel Henrik blev forhindret i at komme pga. arbejdet. Men vi havde en dejlig stille og rolig jul. Storebror og mig, vi fik julegaver fra morgenstunden fra ajaaja og familien og selvfølgelig fra vores forældre også. Så vi nød hvert gave og hyggede os med det.
Julemanden kom også forbi, han gik ude i vores have og lagde en stor sæk med gaver inde i legehuset, det blev jeg rigtig bange og ked af over. Jeg snakkede om det i lang tid bagefter om at julemanden har været inde i vores legehus.
Vi fik så mange gaver og jeg kunne faktisk havde nøjes med en gave for da vi åbnede gaver om aftenen, så fik jeg en stor ”Peter Pedal”-bog og den skulle jeg selvfølgelig læse i med det samme, med det resultat at jeg ikke havde tid og ikke så stor interesse i de mange andre gaver som jeg også skulle pakke op.

Nytår: Storebror og mig, vi er lige bange for fyrværkeri, så far og anaana, de fyrede nogle af som vi så kiggede på gennem vinduet. Vi kan slet ikke lide larmen.
Vi holdte nytårsaften sammen med Nanna, Emil og deres forældre. Vi hyggede og legede sammen hele aftenen.

2 maver: Da vi var på skiferie, så skulle vi i svømmehallen. Jeg kiggede på anaana der var nøgen og så begyndte jeg at grine, så sagde jeg højt og tydeligt, hihi du har 2 maver. Anaana begyndte at grine og så sagde hun at man skal jo høre sandheden fra børn og fulde mennesker.
I lang tid så fortalte jeg hende om hendes 2 maver og så en dag, så sagde jeg til hende hvor mine 2 maver er og trykkede på hendes bryster. Og det viste sig at det ikke hed maver men bryster. Så nu har anaana og mig begge to 2 bryster hver og ikke maver.

Min sut: Min dejlige sut, jeg elsker min sut. Jeg bruger den aldrig i børnehaven men derhjemme, så skulle jeg gå med den hele tiden hvis det var op til mig. Mine forældre har snakket meget med mig om at jeg snart skal stoppe med at bruge den når jeg bliver 3 men nej nej, det er jeg ikke helt enig i. Dog synes jeg det lyder spændende når de fortæller om dengang storebror stoppede med at bruge sut, så fik han gaver. Så siger jeg også med det samme at jeg er stoppet med sutten og så skulle jeg have gave, men så glemmer jeg det lidt hurtigt og kræver at få min sut med det samme når jeg bliver ked af det eller søvnig. Så siger mine forældre at jeg ellers selv havde sagt at jeg var holdt med det, så siger jeg bare at det havde jeg da ikke !

Bleen: Der er åbenbart mange ting man skal når man bliver 3. Jeg skal også holde med at bruge ble når jeg bliver 3, eller rettere sagt, mine forældre vil ellers gerne have jeg øver mig med at gå på potte nu men det gider jeg ikke rigtigt. Så jeg skal også til at øve mig på det nu, hold da op, sikke en masse når man bliver større.

Efterårsferie: Vi var i Tivoli og Bonbon-land i efterårsferien. Det var meget meget sjovt. Jeg fik prøvet mange sjove ting, jeg var især glad for karruselerne.

Hvor vi er fra: Vi har lige læst en bog, der hedder "Børn i alle farver" som handler om børn fra mange forskellige lande. Så i den forbindelse, så begyndte vi at snakke om hvor vi kom fra. Anaana spurgte mig hvor jeg og storebror kom fra, jeg sagde at vi kom fra Danmark. Så spurgte hun mig hvor hun selv kom fra, så sagde jeg "Grønland" og så spurgte hun hvor kom far så fra, så svarede jeg "fra arbejde".

"Jeg er for lille": Jeg er rimelig god til mange ting men der er også nogle ting som jeg ikke altid gider. F.eks. at tage mine egne støvler af, så jeg siger bare at jeg er for lille. Den undskyldning er ret god og den virker næsten altid. Men som regel, så siger jeg "jeg vil selv eller ka' selv", jeg gider nemlig ikke have hjælp, undtagen når jeg er træt.

Farvel min elskede sut: Jeg elsker min sut og det er bare det bedste jeg ved. Mine forældre har dog sagt i flere uger hvornår jeg kunne tænke mig at stoppe med at bruge den. De har fortalt om at storebror havde fået gaver da han stoppede med sin. Såsnart jeg hørte gaver så plejer jeg også sige at jeg har droppet sutten men 5 min. efter bedt om at få den igen. Men så i går, så ledte vi efter min sut og så sagde anaana til mig hvis jeg virkelig holdt op denne gang, så skulle vi til toys r' us i morgen. Så kom far og fortalte om storebror igen og så var jeg mere end klar til at droppe sutten. Så jeg har faldet i søvn og sovet uden min sut uden problemer. Hele dagen har jeg heller ikke nævnt den, dog lige efter jeg havde børstet tænder og skulle til at sove, der sagde jeg "jeg skal have min s... hov, jeg bruger ikke sut mere". Så blev jeg lidt sur og ked af det og sagde at jeg gerne vil have den men så fortalte anaana mig at jeg havde jo fået gaver og jeg var jo holdt op med at bruge den. Så nu har jeg accepteret det igen.
Jeg fik forresten rengøringsting, jeg kan selv have min kost, spand og vaskemoppe når jeg skal hjælpe anaana. Jeg fik også en "Hello Kitty"-bog.

Mandag d. 10. Maj 2010 - Lykke 2½ år gammel

Børnehavesamtale: Far og anaana var inviteret til samtale i børnehaven for da pædagogerne ville gerne fortælle hvordan det gik med mig. De havde rost, rost og rost mig. De havde sagt at jeg var meget meget god til at snakke og faktisk var meget foran med det ift. min alder.
De havde også sagt at jeg var en dejlig sød og rar pige, men som også vidste hvad hun ville. Jeg var en med gode veninder, jeg havde Cecilie, Andrea, Astrid og Merkuya. 

Pauline: Min bedste ven Cecilie siger Pauline til min mor, så der var en dag, hvor jeg kun kaldte anaana for Pauline. Men ellers så siger jeg kun mor til hende.

ABC: Jeg kan meget af alfabetet. Det er mest de sidste bogstaver som jeg kludrer lidt i. Jeg leger nemlig tit skole med storebror. Hvor han er læreren og jeg er eleven.

Tælle til 25: Jeg kan tælle til 25, det har jeg gjort i stykke tid nu. Storebror spørger mig også tit hvad er 2+2, så skynder jeg mig at sige en masse tal, for jeg tror nemlig på at jeg er rimelig god til at tælle.

Neglelak: Da vi var på sommerferie sidste sommer, fik jeg neglelak på af farmor. Siden den dag, har jeg været meget fascineret af det. Desværre var det sådan at det kun var hos farmor at jeg fik det på da anaana ikke ejer noget af den slags. Jeg har til gengæld sagt til mine forældre mange gange at jeg kunne godt tænke mig en gul og lyserød neglelak, så fik jeg det endelig, så jeg lægger det selv på. Og det bedste af det hele var da far var i USA, så havde han også købt neglelak med hello kitty lige i de 2 farver.

Camping: Vi har lige været afsted på camping. Det var en rigtig god en med masser af legepladser, trampoliner og hoppepuder til os. Der var også en indendørs legeplads, hvor vi har leget meget med bolde og gemmeleg.
Det bedste var nok mine næsten-daglige ridetur på de små ponyer om formiddagen. Jeg har allerede aftalt med far at jeg får min egen hest såsnart jeg er stor nok og såsnart anaana ikke bliver helt rød i hovedet når far siger det.
Vi var også i Øster Hurup badeland. Her nød jeg det bare. På et tidspunkt så lagde jeg mig bare på maven og løftede mig kun op på hænderne som jeg plejer i vores store badekar derhjemme, men der var bare et lille problem, her er da lidt dybere, så mine forældre fik travlt med at få mig op på lavere vand.

Zoologisk have: Jeg har for første gang i mit liv været på zoologisk have. Jeg talte længe om at jeg gerne vil se elefanterne og girafferne. Vi skulle dog først igennem mange andre dyr før vi nåede til dem. De andre dyr var også meget spændende men der var mange af dem, jeg var rimelig bange for.

 

Mandag d. 31. Maj 2010 - Lykke 2½ år gammel

TST bladet: Da jeg var til gymnastik-opvisning sidste måned, så var der nogen der havde taget billeder af os og lagt os ud på gymnastik-foreningens blad. Man kan se anaana og mig helt tydeligt.

Cykle på 3-hjul: Jeg har lært at cykle på 3-hjul. Jeg gør det tit i børnehaven, men hjemme har jeg også en del at køre på så jeg er meget tit ude og køre mig en tur. Men det er lidt surt når jeg går lidt i stå op af bakker, der er det nemlig lidt svært at køre. Så skynder jeg mig og beder om hjælp i stedet.

Tisse på toilet: Min bedste veninde Cecilie øver sig i at gå uden ble, det gør jeg også. Jeg har faktisk også præsteret ikke at tisse en hel nat på min ble og gå direkte på toilettet om morgenen og tissede der i stedet. Om dagen så får jeg også lov at gå rundt uden ble på børnehaven, også derhjemme. Men nogen gange, så beder jeg selv om at få ble på. Men jeg tror ikke det varer længe til jeg smider den helt.

Camping: Jeg har lige været på campingferie hvor farmor og farfar også var der. Da vi nåede ned til dem, så kom farmor med den flotteste lyserød cykel til mig. Den blev jeg meget meget glad for. Den er så fin og så sej at køre med. Jeg har også vist den til alle mine veninder. Jeg er så stolt af den.
Vi havde en dejlig campingtur med farmor og farfar. Jeg fik også prøvet at køre med en hestevogn, det var sjovt. Jeg elsker jo heste, så jeg var ellevild.

Passet af Cecilie: Storebror og mine forældre, de skulle til hans klassefest, så jeg blev passet hos Cecilie. Jeg blev lige lidt ked af det da anaana skulle køre men det gik hurtigt over. Jeg hyggede mig med Cecilie. Vi hoppede en del på hendes trampolin og så lidt tegnefilm og fik god mad (frikadeller).

 

Mandag d. 14. Juni 2010 - Lykke snart 3 år

Nogle sjove ord: Jeg er god til at snakke men der er nogle ord, der driller mig. F.eks. pirater, der siger kammerater. Josef, det udtaler jeg som "Jofes".

Alfabetet: Når man har en storebror, så ser man meget op til ham, så jeg suger alt hvad han fortæller mig. Så nu kan jeg hele alfabetet og kan tælle til 25.

Male: Jeg elsker at male, så jeg var ellevild da jeg fik lov til at male legehuset sammen med storebror, Emil og anaana. Den er blevet så fin så fin. Jeg fik dog også en del på mig selv, så anaana brugte rimelig lang tid på at vaske mig for at få det væk.

Blefri: Jeg nåede at smide bleen helt før jeg blev 3 år. Jeg går slet ikke med ble mere. Både om natten og om dagen. Det kan være at jeg nogen gange går på toilettet hvert 2. minut men det er også fordi når jeg skal lave pølser, så er det lidt svært at finde ud af hvornår det skal være og jeg gider ikke vente imens jeg sidder, så jeg skynder mig at stå op igen før jeg overhovedet har siddet der og givet det tid.
Igår, så var det også lidt træls, jeg følte at jeg skulle tisse, så vi skyndte os på toilet, da jeg sat mig, så kom der intet, så jeg sagde til anaana "mor, min tissekone virkede i morges men nu gør den ikke mere".

Mit sprog: Jeg lærer hurtigt og nemt. Nu har jeg fået den vane hvis jeg bliver overrasket eller udfordret, så kan jeg finde på at sige "åhh pokkers da".

Djurs sommerland: Jeg har lige været i Djurs sommerland med Cecilie og hendes familie. Cecilie og mig, vi var ellevilde da vi tog afsted sammen. Vi snakkede og hyggede os hele dagen lang. Vi fik prøvet mange ting. Cecilie prøvede også en del vilde ting, som jeg ikke turde. Cecilie er modig pige.

3 års fødselsdag: Jeg har snart 3 års fødselsdag, så jeg har inviteret mine allerbedste veninder til tøsefest med Hello Kitty-tema. Cecilie, Andrea og Nanna kommer. De er de 3 piger jeg altid leger med. Jeg glæder mig helt vildt. Jeg har selv været med til at skrive invitationerne og afleverede dem allesammen selv.