|
Mandag d. 13.
December 2010 – Lykke 3½ år gammel
Disneyland:
Da vi kørte til Disneyland, så var vi knap nok kørt fra den
danske grænse da jeg spurgte mine forældre hvornår vi er i
Disneyland. Da de svarede at det var vi først i morgen (fordi vi
havde campingvognen med), så svarede jeg ”nej, det kan ikke
passe”. Lige pludselig så var der lidt for langt til
Disneyland. Men jeg brokkede mig ikke igen for så så jeg
tegnefilm i bilen og legede, så lige pludselig var vi der.
Og sikke en dejlig ferie. Jeg fik set alle de søde figurer. Hver
dag ville jeg rundt og finde dem og få taget billeder med dem.
Jeg vinkede også til dem og de sendte mig fingerkys og jeg gav
tilbage… ak, hvor var det bare dejligt. Jeg glæder mig allerede
til vi skal derned med Kaaka til foråret.
Min kæreste: Jeg har
allerede haft min første kæreste. Han hedder Erik og han går på
min stue. Da anaana kom og hentede mig en dag, så fortalte jeg
hende at jeg havde fået kæreste og det var Erik, så sagde jeg
”men vi kyssede ikke og holdt heller ikke hinanden i hånden”.
Og det er kun mine venner, der må vide det, ikke engang storebror
eller far må vide det. Men jeg tror også at vi kun var kærester
den ene dag for det er vi ikke mere !
Ajaaja: Ajaaja var i
Danmark med sit arbejde, så hun kom lige på besøg. Det var så
hyggeligt. Vi nød at være sammen med hende. Selvom vi ikke er så
tit sammen, så finder vi altid ind til hinanden meget hurtigt.
Anaanas fødselsdag: Vi
gav anaana en kæmpe overraskelse på hendes fødselsdag. Hun fik
selvfølgelig den fineste fødselsdagsbord om morgenen med
rundstykker, flag og sang. Men da hun tog på arbejde, så gik far
i gang med at bage og gøre klar til at vi kunne få gæster. Far
hentede mig og storebror, og vi hjalp til med at dække bord, feje
og bage kager.
Anaana troede at hun skulle til en eller anden adresse kl. 4 men
det var bare en afledningsmanøvre. Det var nemlig sådan at far
har inviteret anaanas gamle skolevenner, hendes kollegaer og alle
deres venner hjem til os til kaffemik. Anaana blev så rørt og så
glad.
Svære ord: Jeg har
altid været meget god til at snakke, men der er selvfølgelig
nogle ord der er sværere end andre, f.eks. pomfritter. Dem kalder
jeg for ”cormfritter”.
Juletræsfest: Vi var på
anaanas arbejde til juletræsfest. Her blev jeg meget meget bange
da jeg så julemanden. Men far og anaana fortalte mig meget at han
var en sød en som gav børn julegaver osv. Så jeg overvandt min
frygt og gik til ham og fortalte ham hvad jeg ønskede mig til
jul. Jeg har dog sagt til mine forældre at de skal huske at sige
til ham at til jul at han skal aflevere vores julegaver ude i
legehuset og ikke gå ind til os !
Storebror 7 år: Så
blev storebror endelig 7 år. Han har glædet sig så meget at han
havde lavet en kalender så han talte ned hvor mange dage der var
tilbage. Han blev meget glad på sin dag, han fik så mange gode
gaver, der var godt nok mange ting med FC Barcelona.
Da han fik fra skolen, så hentede vi ham og drengene fra hans
klasse. Alle havde det sjovt men der var nogen gange at jeg gik
rundt til de mange drenge og bad dem om at være artige ellers så
fik de skældud !
Pakkekalender: Jeg
ELSKER jul. Jeg ELSKER julekalender som vi får af nissen. Jeg
kigger meget spændt hver dag hvad jeg mon får. Så følger jeg
også med i ”Sebastians jul” i fjernsynet.
Spil: Vi spiller dagligt enten Uno, vendespil, hello kitty
banko eller storebrors spil Minitaurus, som er en lego-spil. Jeg
er rimelig god til alle spillene, så vi får brugt mange timer
på det, det er så sjovt. Men jeg er nok allerbedst til
vendespil, den vinder jeg nok næsten altid i selvom far, anaana
og storebror er med.
|