Mandag d.
24. Nov. 2003 - det første døgn af Sebastians liv
Da Sebastian blev født, så
"raslede" han meget pga. de umodne lunger, så han fik
cepap (modtryk) i ½ time da han selv var ½ time gammel, samtidig
får tømt maven af en børnelæge - der var tilkaldt fra Glostrup
Sygehus - ifm. med vores fødsel (pga. vores stadig for tidlig fødsel)
samt en andens.
Da modtrykket ikke hjalp, så blev
han lagt i kuvøse hvor han fik ilt og varme i ½ time, dette
hjalp en del, dog forsvandt den ikke helt - for han døjede med
det én hel døgn før han kom helt af med det.
Sebastian havde slugt en del
fostervand, så han kastede en del op hver gang han fik noget at
spise, dette holdt heldigvis op 1½ døgn efter - dette skal siges
er en forfærdelig oplevelse som nybagt forældre, fordi man hele
tiden frygtede at han skulle kvæles når han endelig startede..
Far var den første til at skifte
Sebastian - det var en stor og ikke mindst sjov oplevelse.
Sebastian gav nemlig sin far en "salut" (=eksploderende
prut og bæ) imens han blev skiftet, hihi.
Tirsdag d. 25. Nov. 2003 - 2. døgn
af Sebastians liv
Vi havde fra starten af vores
graviditet blevet enige om at vi vil gerne hjem efter 24 timer fra
fødslen (selvfølgelig under forudsætning af at alt var fint med
lillemanden), men da vi spurgte om der var mulighed for at komme
hjem, så fik vi desværre et nej, grundet 3 ting:
1. Sebastian spiste ikke så regelmæssigt og godt endnu
2. Han var født for tidligt
3. Begyndende gulsot, dog viste blodprøven gode resultater
Sebastian fik taget blodprøve pga.
for meget sitren, men heldigvis var hans blodsukker helt som det
skal være.
Så fik Sebastian besøg af familien,
først så kom ajaa fra Aalborg, lidt senere så kom farmor,
farfar, oldefar og Kylle. Så Sebastian nød at blive nusset og
holdt på skift af hele familien imens de var på besøg.
Onsdag d. 26. Nov. 2003 - 3. døgn
af Sebastians liv
Sebastian sendte sit første brev da
han var 1 døgn gammel - sendte nemlig et brev til Julemanden
i Grønland. Dette var farmandens ide, er det ikke bare sødt
?!
Torsdag d. 27. Nov. 2003 - 4. døgn
af Sebastians liv
Så gik prøvelserne igang. Natten
til onsdag, blev anaana nødt til at mælke ud så Sebastian kunne
få noget at spise, han var nemlig blevet for sløv til at spise,
han ville hellere sove. Da han var født for tidligt og kun vejede
de 2890gr, så skulle han have mad min. hver 3. time og dette var
meget vigtigt.
Børnelægen kiggede på ham
(rutinetjek af alle nyfødte på 4.dagen) og han sagde at
Sebastian var en rask, sund og fin dreng. Dog havde han tabt sig
til 2.632gram - dette var lige under grænsen til hvor meget nyfødte
må tabe sig af fødselsvægten før man begynder at bekymre sig
om det og giver tilskud.
Lægen kaldte ham for sjov "en lille kineser" (=gulsot)
efter hun havde set at han var blevet lidt gullig i kroppen, så
der blev taget blodprøve og det viste at han var nødt til at få
sol for at behandle det - dette var ikke sjovt. For han skulle være
i en kuvøse med sol i 24 timer før vi kunne tage ham ud, men
heldigvis er den lille gut sej, så han tog det med ophøjet ro og
opførte sig eksemplarisk i kuvøsen og gjorde det hele meget
lettere for sine meget bekymret forældre.
Fredag d. 28. Nov. 2003 - 5. døgn
af Sebastians liv
Sebastian kom endelig ud af sin kuvøse
efter 24 timer - han havde tabt sig til 2.624gram og grunden kunne
være at han har haft det varmt i den kuvøse, som
sygeplejerskerne sagde, så var det normalt at babyer tabte sig
lidt efter den behandling, men lige meget hvad, så er de nybagte
forældre for alvor begyndt at bekymre sig om deres lille dreng.
Lørdag d. 29. Nov. 2003 - 6. døgn
af Sebastians liv
Stor jubel-dag, Sebastian havde taget
på til 2.654gram og hans gulsot-tal som blev kontrolleret 24
timer efter han var kommet ud af behandlingen var helt fine, så
vi fik lov at komme hjem - JUHUUU !!!! Dog skulle vi til
kontrol-vejning samt nye blodprøver på gulsotten om mandagen.
Mandag d. 1. Dec. 2003 - 8. døgn
af Sebastians liv
Nye blodprøver viste at Sebastians
gulsot-tal var steget lidt og han havde tabt sig 4 gram, så vi
blev bedt om kontrol igen dagen efter - dette var surt men vi var
optimistiske.
Tirsdag d. 2. Dec. 2003 - 9. døgn
af Sebastians liv
Blodprøven var meget dårlig, så
Sebastian blev lagt under sol igen, dette skal siges var meget
meget hårdt for forældrene. Når man endelig er kommet hjem men
skal en tur på sygehuset igen, det var lidt af en nedtur men det
var jo noget, der skulle overstås.
Dog havde han taget på til 2.674gram, så det var en sejr på den
område.
"Kødklumpen" på navlen
tabte Sebastian også denne dag.
Onsdag d. 3. Dec. 2003 - 10. døgn
af Sebastians liv
Nu vejede Sebastian 2.730gram (wow,
54gram tungere end dagen før), og sygeplejerskerne siger at nyfødte
tog gennemsnitlig 20gram om dagen, så det var en kæmpesejr - forældrene
var stolte af deres lille dreng.
Og prikken over i'et er at
gulsot-tallet var faldet så nu kunne vi komme hjem igen, men
skulle til kontrol igen dagen efter.
Men lige en lille ting, Sebastian
havde arvet fra sin far: indgroede negle på storetåen (faktisk på
dem begge), så nu skal den lillemand begynde at have fodbad.
Torsdag d. 4. Dec. 2003 - 11. døgn
af Sebastians liv
Blev vejet og guldklumpen bliver
tungere og tungere, nu var han oppe på 2770gram og hans
gulsot-tal havde forhøjet sig men de var gode tal så han skulle
ikke under solen igen.
Men da vi endelig troede al de
sygehus-besøg var ovre, så fandt farmanden lige en byld eller
noget der ligner det ved Sebastians skridt - dette krævede så en
børnelæge, så vi blev bedt atter igen om at komme til
konsultation næste dag, suk suk suk.
Fredag d. 5. Dec. 2003 - 12. døgn
af Sebastians liv
Den værste konsultation nogensinde -
Sebastian blev podet både på "byld" og på storetæerne
for at se om der er infektioner og så skulle der tages udvidet
blodprøver som kun kunne tages af en læge - dette resulterede i
at vores lille dreng blev stukket masser af gange med kanyle både
i arme og ben, men ingen af dem kunne få blodet til at løbe ud,
så det var en meget meget hård tur for hovedpersonen ham selv og
hans forældre, det var lige før at hans anaana græd med ham, snøft
snøft snøft !!
Men heldigvis har blodprøverne vist gode tal (endnu engang for
gulsotten), så den har han vist sluppet for good og der var ingen
infektion. Men selve podningernes resultater må vi vente 3-4 dage
på før vi hører resultatet.
Så da vi kom hjem, så blev vores
lille søn nusset godt ekstra, hihi !! Og han havde faktisk taget
yderligere på til 2.786gram, så inden længe, så kommer han op
på sin fødselsvægt.
Tirsdag d. 9. Dec. 2003 - 16. døgn
af Sebastians liv
Indlagt i Gentofte Amtssygehus fordi
betændelsen i Sebastians ene storetå-negl var blevet forværret
og nu skulle han have penicillin/antibiotika for det via drop, da
babyer ikke kan have det via piller.
Men en FRYGTELIG fejltagelse skete - de kom til at give Sebastian
for meget saltvand, faktisk 300ml i timen istedet for de 9ml. Det
betød at Sebastian blev meget urolig og meget hævet i løbet af
aftenen, så det endte med at han blev tjekket fra top til tå
(blodprøver og blodtryk) hver 2. time det næste døgns tid for
at se omfanget af "skaden". Men for at gøre en forfærdelig
oplevelse kort, så kom den lille sej gut over det efter et par
dage, men det var en meget meget grim oplevelse for forældrene.
Og personalet var selvfølgelig også rystet over at sådan noget
kan ske.
Og sådan startede Sebastians ophold
i Gentofte Amtssygehus, hvor han lå i 8 dage i isolation, for han
måtte ikke blive smittet af de andre børn med alverdens ting og
sager af sygdomme. Og han fik penicillin hver 8.time.
Torsdag d. 11. Dec. 2003 - 18.døgn
af Sebastians liv
En ung karl-smart kirurg (I kan nok læse
at vi har stor "kærlighed" til vedkommende) stak en
kanyle direkte under neglen på Sebastian og prøvede på den måde
at få betændelsen ud. Og her skal der siges at Sebastian sagde
ikke et kuk under hele turen, vi bliver mere og mere overbevist om
at vi har fået en lille Tarzan. Da kirurgen var færdig, så
sagde han at der var ikke noget til hindring for at vi allerede
kunne komme hjem iaften - stor forundring, så vi ventede spændt
på aftenstuegang, som viste noget helt andet.
Lægen til aftenstuegang var alt andet end begejstret for
Karl-Smarts bedrift om dagen, han sagde det ikke direkte men det
kunne heller ikke misforstås. Vi havde også godt nok fået
fortalt før at der nok ikke skulle pilles ved neglen overhovedet
da det kunne kun blive værre, men sådan er det vist ikke for
alle.
Men vi skulle ikke hjem, der var jo stadigvæk betændelse og det
skal vi få bugt med først og han tabte sig jo, så udskrivelse
er udelukket og Karl-Smart kom aldrig til vores stue igen efter vi
har bedt om at slippe for ham da vi syntes at det var for meget at
han lige troede at han kunne få problemet ud af verden i løbet
af få minutter..
Søndag d. 14. Dec. 2003 - 21. døgn
af Sebastians liv
Sebastian tabte sig yderligere pga.
kvalme af penicillin, så det endte med at han blev vejet hver
gang han skulle spise og efter han har spist, for på den måde
kan man kunne holde øje med om han får den antal mælk han skal
have. Men man kunne umiddelbart se at nogen gange kan han ikke
holde det nok i sig, så det endte med at han fik en sonde gennem
næsen, så han kunne få mælk nok på den måde.
Her kan vi sige at det slet slet ikke er behageligt at se sin
lille dreng få sådan en slange gennem næsen, det var en hård
omgang for forældrene, ikke mindst fordi deres lille
"Basse" græd vildt (som han aldrig gør) imens de sat
det på. Det er nok ellers ikke så slemt som det ser ud, men det
er ikke rart at se det.
Mandag d. 15. Dec. 2003 - 22. døgn
af Sebastians liv
Så blev Sebastian 3 uger gammel, og
den første snevejr var kommet i løbet af natten.
Sebastian havde taget på og betændelserne
i storetæerne bliver bedre, så kirurgerne og lægerne vil
udskrive ham om 2 dage, han skulle dog lige have sin sidste
penicillin til og med om tirsdagen. Og sondemaden blev droppet,
juhuu !
Lægerne vurderede at det nok var bedst at stoppe behandlingen med
penicillin fordi det gav Sebastian for meget kvalme, og så håbede
de på at fodbad er den sidste del af behandlingen som virkelig
kan få overstået negl-problemet. Så der var jubel i lejren over
at nu kan man se frem til at komme hjem før jul.
Tirsdag d. 16. Dec. 2003 - 23. døgn
af Sebastians liv
Sebastian blev spurgt om han ville være
med til en medicin-studerendes eksamen som en case, og det vil han
jo selvfølgelig (vi har jo brug for læger). Så Sebastian var
til sin første "eksamen", lidt tidligt men ok, man kan
vel ikke være for ambitiøs, hihi.
Pjerrot kom forbi børneafdelingen,
men desværre måtte Sebastian ikke over og se ham pga.
isolationen, så det blev lige arrangeret sådan at Pjerrot kom
lige forbi og hilste på ham og gav ham en ballon formet som en
mus (billedet kan I se på 4.uge-galleriet).
Onsdag d. 17. Dec. 2003 - 24. døgn
af Sebastians liv
Sebastian var endnu engang med til en
medicin-studerendes eksamen, han viste som sædvanlig stor visdom
og klogskab ved at ligge helt stille imens der bliver tjekket på
ham fra top til tå - og sluttede det hele af med manér ved at
tisse, så eksaminanten og censoren fik travlt med at komme væk,
hihi.
Sebastian havde taget lidt på og temperaturen var fin, så
lillegutten fik lov at komme hjem.
Fredag d. 19. Dec. 2003 -
26. døgn af Sebastians liv Sundhedsplejersken
kom forbi for første gang. Hun målte Sebastian til de stadigvæk
51cm, dog var han steget lidt i vægt til 3.100gram. Ellers, så
var alt fint og hun kommer igen efter nytår.
Tirsdag d. 6. Januar 2004
- Sebastian 6 uger gammel Sebastian
havde besøg af sundhedsplejersken idag og hun målte Sebastian
til at være vokset 2 cm og 900gr tungere end for 2 uger siden,
så nu er han 53cm og 4 kg tung. Dejlig nyheder for os, som har
været så bekymret for hans vægt, især fordi han gylper så
meget og endda kaster op nogen gange.
Nu er Sebastian også begyndt at smile og følger en del med når
vi prøver at lege med ham med al hans legetøj, især de
farvestrålende er MEGET interessant for ham.
Så er storetå-problemet ovre, den er blevet så fin, så nu
vinker vi farvel til fodbad.
Onsdag d. 7. Januar 2004
- Sebastian 6 uger gammel Til
stor fornøjelse for os - nybagte og filmglade forældre - findes
der flere babybioer her i København og det blev prøvet for
første gang i dag, vi så nemlig "Ringenes herre 3"
sammen med Sebastian. Dog kan vi ikke sige om Sebastian var begejstret for sin biograftur, han sov nemlig hele filmen igennem,
hvis man ikke lige skulle nævne at anaana vækkede ham ved at
skifte ham i pausen (filmen varer jo næsten 4 timer), så han fik
lige mad midt i filmen og så op til far, så sov han atter igen -
hmm måske hans mening om filmen ?!
Til babybio kan man have barnevogn med i salen, dæmpet belysning
og lavere lyd. Dog skal der siges at udover film-lyden, så var
der nogengange en del "snakken" imellem babyerne, nogen
endda meget sjove lyde.
Dette var en stor, dejlig, sjov og meget charmerende oplevelse,
så det er ikke sidste gang at vi alle 3 går i babybio.
Fredag d. 9. Januar 2004
- Sebastian 6 uger gammel Sebastian
har haft en del problemer med opkast og en del gylperi siden han
fik sin penicillin-kur, og dette har tiltaget her i starten af
ugen, hvor det til sidst blev eksplositions-agtigt opkast. Så vi
tog til lægen og vedkommende sendte os med det samme videre til
Gentofte Amtssygehus. Og så en lille udslæt på maven og
ansigtet, noget som vi ellers troede var varme-knopper.
Stor dejlig varm velkomst i sygehuset, alle ku' godt huske
Sebastian. Man får efterhånden fornemmelse af at man er en
stamkunde, hihi. Her blev han vejet og han havde tabt 300gr i
løbet af 5 dage, så vi blev indlagt til observation - mistanke
om at han har mavemund-indsnævring. Og grundet han taber sig så
meget, så er han ved at blive en lille kineser= gulsot igen. Lørdag
d. 10. Januar 2004 - Sebastian 6 uger gammel Sebastian
døjer meget med opkast, men han havde taget 90gr på siden igår.
Han blev ellers ultralyd-scannet men ak ak ak, han havde for meget
luft i maven, så lægen kunne ikke se de vigtigste ting (maven og
tyktarmen osv) - dog kunne hun se flotte nyrer, lunger, lever og
milt.
Nu har anaana også fået Sebastians udslæt - men ingen logisk
forklaring til det. Søndag
d. 11. Januar 2004 - Sebastian 6 uger gammel Ny
teori om hvad Sebastian fejler - at han sluger for meget luft når
han spiser, så han skal have flere bøvs efter mad og lidt
mave-øvelser, så det skal vi lige forsøge med det næste stykke
tid for at se om det hjælper. Den første teori er udelukket
indtil videre, især pga. Sebastian stadigvæk tager på.
Men lægen siger at det også kan have været mave-tarm-infektion
som er ved at aftage igen og derfor at Sebastian og anaana har
udslæt. Men Sebastian skal til kontrol igen imorgen, så lad os
se hvordan det ser ud til den tid.
Mandag d. 12. Januar 2004
- Sebastian 7 uger gammel Idag
havde Sebastian sin første plaster på. Han har fået taget
blodprøver og da vi kom hjem og tog vatten af, så begyndte
såret at løbe igen - så en lille plaster med biler som motiver
gør underværker.
Sebastians gulsot-tal er faldende så lægerne er ikke bekymret
for hans opkast. Fredag
d. 16. Januar 2004 - Sebastian 7 uger gammel Sebastian
vejer nu 4.010gram (juhuu), så nu behøver han ikke at blive
kontrol-vejet mere ude i Gentofte amtssygehus, dog døjer han
stadigvæk med opkastninger, så nu skal de kære forældre prøve
zoneterapi og se om det ikke vil hjælpe bedre på det. Lægerne
synes ikke at der er grund til bekymring opkastningerne sålænge
han tager på.
Lægen tror at der måske har været en lettere maveinfektion
eller virus.
Onsdag d. 21. Januar 2004
- Sebastian 8 uger gammel Sundhedplejersken
kom forbi til kontrolvejning af guldklumpen, han var blevet 4,5kg
og 56-57cm. 500gram tungere og 3-4cm længere i løbet af 14 dage,
det er bare simpelthen godt. Han har vokset sig godt nu - ingen grund
til stor bekymring over hans gylpen og opkast. Torsdag
d. 22. Januar 2004 - Sebastian 8 uger gammel Sebastian
tog til en zoneterapeut for første gang for at se om det vil
hjælpe lidt på hans kvalme, opkast og mavekneb.
Søndag d. 25. Januar
2004 - Sebastian 8 uger gammel Nu
er jeg gået over til str. 62 for good. Mine forældre lagt str.
50 og noget af str. 56 væk for nu er jeg for stor til dem, hmm...
jeg kan ikke forstå voksne mennesker, der bliver ked af at komme
et eller flere str. op i tøj, jeg er da meget stolt over det.
Tirsdag d. 27. Januar
2004 - Sebastian 9 uger gammel Anaana
og mig, vi tog for første gang til mødregruppe-møde. Vi skulle
være ialt 6 babyer og selvfølgelig deres mødre. 5 drenge og 1
pige. Dog var vi kun 4 babyer med deres mødre denne gang. Anaana
nød samværet med de andre mødre og fik snakket alt om babyer,
fra graviditet til amning. Så nu skal vi babyer ses hver uge om
tirsdagen - det skal nok blive meget hyggeligt, men hold da helt
fast hvor kan alle vore mødre snakke !
Og så var jeg en tur hos zoneterapeuten igen - dette resulterede
i den største aktivitet i bleen siden jeg blev født ! Vi håber
allesammen med på at min herlige opkastninger vil holde op eller
blive lidt sjældnere.
Mandag d. 2. Februar 2004
- Sebastian 10 uger gammel Sundhedsplejersken
kom forbi: Jeg er nu 4,7kg. Hun syntes at jeg er dejlig fin og hun
kunne se at jeg nu kan skelne fremmed fra nu. God til at holde min
hoved oppe når jeg ligger i maven og nu kan mine negle klippes
jævnligt, sikke noget !
Dog kaster jeg meget op endnu og skal kontrolvejes ca. hver
14.dag.
Lørdag d. 7. Februar
2004 - Sebastian 10 uger gammel Købte
mine første badebukser, de er blå med fiskemotiver. Starter
nemlig på babysvømning på tirsdag.
Jeg er en glad, dejlig nem baby som stort set har sovet natten
igennem siden jeg var 1mdr. gammel. Dog går jeg først i seng kl.
11-12 stykker om aftenen og sover til 6-7 tiden om morgenen. Jeg
er vist heldigvis ved at slippe for al den opkasten, dog har jeg
kvalme og lidt storgylperi endnu.
Jeg smiler engang imellem men mest når jeg er mæt !!
Jeg kan godt lide at sidde på min skråstol, men hvis det er at
jeg keder for meget med hvad jeg kigger på (f.eks anaana der
vasker op) så falder jeg bare i søvn. Dog er jeg mest oppe på
dupperne når jeg kan kigge på farvestrålende legetøj.
Tirsdag d. 10. Februar
2004 - Sebastian 11 uger gammel Jeg
svømmede for første gang i en svømmebassin i dag i Gladsaxe
svømmehal. Jeg var en rigtig vandhund med flotte badebukser til
babysvømning. Der var dog lige ingen instruktør pga. det var
vinterferie og Gladsaxe svømmeklub havde bare glemt at fortælle
det til deres medlemmer, så vi var en del babyer som stod og
ventede. Men heldigvis fik vi lov at svømme alligevel - og det
nød jeg og glæder mig allerede til at skulle gøre det igen på
tirsdag - faktisk hver tirsdag den næste ½ år - det ender nok
med at jeg bliver en elite-svømmer til sidst.
Mørkhøj Kirke navngav mig officielt
Sebastian Østergaard Geisler idag.
Fredag d. 13. Februar
2004 - Sebastian 11 uger gammel Vi
hentede min navneattest i Mørkhøj Kirke - så nu er det
officielt at jeg hedder Sebastian Østergaard Geisler, men til
dagligt kaldes jeg mest for "Basse" og
"skatter" af mine forældre. Angaannguaq
og ajaannguaq er på vinterferie hos os, så jeg viser dem mine
dejlige søde (tandløse) smil. Og smilene lokkes bedst med søde
ord. Dog kan jeg ikke rigtig forstå hvorfor de afleverer mig til
far eller anaana - i lynets hastighed - nogen gange bare
pludseligt, men jeg har dog fundet en mønster og det er især
når jeg har gylpet eller lavet noget.
Tirsdag d. 17. Februar
2004 - Sebastian 12 uger gammel Var
til svømning for anden gang - og jeg nød det lige så meget som
den allerførste gang. Denne gang var der instruktør, så vi fik
lavet mange øvelser, blandt andet hvor vi skulle lave en cirkel
af os alle svømmere, og der kunne jeg slet ikke få øjnene væk
fra en lille pige (som dog var lidt større og ældre end mig
selv).
Vandhunden mig, jeg dykkede hele 2 gange, og det gjorde jeg uden
at græde, så I kan tro at mine forældre er stolte af mig. Fredag
d. 20. Februar 2004 - Sebastian 12 uger gammel Sundhedsplejersken
kom forbi. Nu vejer jeg 5,6kg og er 60cm lang - så jeg vokser
dejlig støt. Hun syntes at jeg var ualmindelig fin, glad og
dejlig opmærksom.
Jeg er begyndt at leget meget hvor jeg prøver at røre ved mine
legetøj, dog mest med den venstre hånd.. så det bliver
spændende at se om jeg bliver venstrehåndet.
Jeg pludrer løs nu, især når jeg ligger på min puslebord - så
går snakketøjet for alvor igang, de der legetøj, der ligger
rundt omkring og nogle der hænger, de er nemlig virkelig sjove at
snakke med, så et par smil gør heller ikke noget at give dem.
Min ajaannguaq og angaannguaq har lige været her på vinterferie,
jeg har fundet ud af at det er smadderhyggeligt at blive nusset og
hygget om, især i deres arme, så jeg har lært at jeg bare skal
sige en lille lyd, så er de der og tager mig op og hygger med
mig. Så nu bliver det spændende om jeg også kan lokke anaana og
far til det, nu hvor de er rejst.
|