Sebastians liv fra han var 28 mdr til i dag..
Andre perioder man kan læse om:  0-3mdr , 6-9mdr , 9-12mdr , 12-14mdr , 14-16mdr ,16-18 mdr, 18-20mdr, 20-22mdr , 22-24mdr , 24-26mdr - 26-28mdr  



Søndag d. 26. Marts 2006 - Sebastian 28 mdr. gammel

Nye ord: Wauw (bruges især når jeg lige pludselig finder små slikposer), hut (=sut), harm (=varm), moo (noget jeg er bange for), hem (=hjem), gører (=køre), her er den, derop, herovre, derovre, med i bilen, nye bil.

Jeg vil HA' kørekort: Endelig er der flere der kan bekræfte at jeg er en naturtalent med at køre bil. Pædagogerne er meget imponeret over mine køreegenskaber når jeg kører i de små biler ned i vuggestuen. De havde sagt at det var utroligt at jeg kan bakke, dreje og komme rundt så nemt, det kunne de andre børn nemlig ikke. Og de havde sagt til far, at jeg ligner en rigtig voksen der er ude og køre for jeg kiggede mig tilbage hver gang, jeg skal dreje eller bakke.
Måske skal jeg lave en underskriftindsamling så os 2-årig kan få kørekort og ikke vente hele 16 år !!!!!!!!!!!

Fars fødselsdag: Så kom dagen endelig hvor far havde fødselsdag. Jeg har glædet mig sådan til at skulle hjælpe ham med at åbne gaverne. Og der ikke ikke lang tid efter vi har set gaverne på bordet til de allesammen var åbnet, af mig. Aldrig er der vist blevet åbnet så mange gaver så hurtigt - jaeh, hvorfor skal man også vente ?!
Far blev rigtig glad for sine gaver (weber-grill, computertaske, duft, cykeljakke, svedtrøje, fra mig, anaana og Sisse). Fra farmor, farfar, onkel Henrik, oldefar og Kylle fik han: skjorte, opbevaringskasser, grill- og haveudstyr og penge som han selv kan bruge på havemøbler, men jeg har en skummel plan om at han skal overbevises at de skal bruges til Toy'r'us !!!

Kattegat-centeret: På fars fødselsdag tog vi til et stort hus hvor der boede masser af fisk og hajer. Uha, der blev jeg bange flere gange, de store hajer med deres store mund og tænder, puha, dem kunne jeg slet slet ikke lide. De små fisk er meget sjovere at kigge på. På et tidspunkt, så skulle vi også røre nogle fisk (som måtte røres). Far sagde "kom Basse, prøv at ae denne fisk", og da han selv gjorde det, så tror jeg at han forskrækkede alle der var i nærheden af ham fordi han selv blev lidt bange og skreg lidt, hahaha - det var sjovt.

Is: Fordi far havde fødselsdag, så syntes jeg at jeg ville forkæle mig selv, så jeg gik selv og hentede en is i fryseren. Det lyder måske ellers helt ok, men det var bare det at det var lidt over 8 om morgenen !!!!!

Gæster: Så kom farmor, farfar, oldefar, Kylle og onkel Henrik i går. De kom allesammen for at fejre fars fødselsdag. Og jeg blev så glad så glad især fordi farfar var der. Ham er jeg rigtig gode venner med, som jeg jo har skrevet før, så har vi 2 ting, som vi rigtig er vilde med, nemlig slik og Shadows. Og farfar havde en vingummipose med til mig, så den nød vi rigtig meget - MUMS !!!
Det var dejligt med alle de gæster og jeg elskede opmærksomheden. Men så skulle farmor og farfar køre hjem i dag, jeg ville med og sagde "med i bilen" da de begyndte at tage tøj på. Og jeg var så glad da jeg fik lov at skulle køre med. Jeg vinkede ud af bilen og sagde "hej hej" til far og anaana, men det viste sig jeg kun fik en lille køretur med farmor og farfar i deres bil før de virkelig kørte væk. Behøver jeg at fortælle at jeg var meget meget ked af det da de tog afsted ?! Jeg græd og græd, så tilsidst så begyndte mine forældre at snakke om at jeg en dag skal til farmor og farfar og sove der alene, men lad os nu se hvornår det bliver for anaana og far er lidt pivet og kan slet ikke undvære mig en hel dag, sikke noget !
Jeg savner allerede farmor og farfar så meget så jeg tog hjem og sat Shadows på og så det til jeg skulle i seng.


Søndag d. 2. April 2006- Sebastian 28 mdr. gammel

Krig: Der er nogle gange virkelig krig i vuggestuen imellem os børn. Jeg går rundt og ligner en der har været oppe og sloges med en kat, jeg har dog bare fået klø af en fra i vuggestuen.

Min gode ven Gustav: Vi er ikke altid lige gode venner for vi kan nemlig blive sur på hinanden. Sidste uge, så blev Gustav sur på mig og gav mig en på hovedet så min ene kind blev rød og hævede lidt. Det er så sjovt at være gode venner for man ved aldrig... !

Blodprøve: Jeg har gået med hævede kirtler siden sommers, den ene på størrelse med en pebernød. Så i onsdags, så fik jeg taget en blodprøve for at se om mine blodtal var fine. Jeg græd ikke engang, jeg sagde bare "av" da jeg blev stukket.
Men værre var det vist med anaana. Far tog mig nemlig med til blodprøven og da vi var færdige og far ringede til anaana og fortalteom det, så havde hun spurgt som det første om jeg havde været bange og ked af det ?! Anaana, hun tror nogen gange at jeg stadigvæk er hendes lille baby - ANAANA, JEG ER EN STUUUR DRENG NUUU !

Togsæt: Jeg vil da meget meget gerne få taget blodprøve hver dag. Mine forældre blev så glad for at høre at mine blodtal var fine, at jeg fik en duplo-togsæt som gave.
Den hjalp jeg min far med at sætte op. Jeg puttede endda selv batterierne i. Og på et tidspunkt, så kom jeg til at skubbe lidt til den så den kom ud af sporet, og der vidste jeg at den var nødt til at blive justeret, så jeg gik ind til bryggerset og hentede en skruetrækker og ordnede den. Den er så fin så fin og så sjov at lege med.

Kylle havde fødselsdag: Så vi tog ned til Odense til hende og oldefar. Vi skulle spise i en restaurant, og lige i nærheden boede en der hedder H.C. vi tog over til hans hus og kiggede ind af vinduet bare for at se hvordan han boede. Han er altså lidt mærkelig ham H.C for han krævede penge for at besøge hans hus, måske skulle jeg begynde at kræve penge når jeg fik besøg ?! Så kunne jeg bruge alle pengene på slik og legetøj !

Farfar og farmor: var også med til Kylles fødselsdag. Jeg blev så glad så glad da jeg så farfar. Jeg nævner ham jo også flere gange om dagen. Så vi hyggede og legede meget til vi skulle hjem.
Og ved I hvad ?! Lige før vi tog hjem, så var vi forbi et sted hvor man kan købe mange ting, her købte farfar en stor vingummipose til mig, han ved jo godt at jeg godt kan lide vingummier. Min dejlige farfar !

Dækker bord: Jeg ved godt hvordan man skal dække bord. Jeg ved i hvertfald at man skal bruge både en kniv og en gaffel. Så dem sikrer jeg altid der er når jeg dækker bord !

Slik fra ajaaja: Imorges da jeg vågnede, så havde jeg fået en pakke fra ajaaja. Faktisk så sagde anaana at den var til påske men jeg godt måtte åbne den. Og indeni pakken var der chokolader-kaniner og påskeæg, MUMS !! Jeg fik lige lov til at smage lidt på det før det blev gemt.
Så både farfars vingummipose og ajaajas påskechokolader er gemt men absolut ikke glemt !!!!!

For stille: Idag så fandt jeg lige anaanas slik-depot (et sted hvor hun gemmer al slikket - vi har nemlig masser). Og jeg blev så glad, sat mig til rette og begyndte at nyde al slikket i ro og mag. Men så kom anaana fordi hun syntes at jeg var for stille (så vidste hun at der var noget galt) - og fandt mig i en ren slik-paradis og munden fuld af gode sager.
Så nu har jeg lært at jeg skal ikke være for stille næste gang, jeg finder noget godt, måske skal jeg lære en sang så jeg kan synge den til næste gang ?!


Tirsdag d. 11. April 2006 - Sebastian 28½ mdr. gammel

Børnesår: Jeg har fået en del udslæt på hagen og rundt omkring munden. Vi var til lægen og han var ikke sikker på om det var børnesår, så jeg var nødt til at blive hjemme en dag sammen med far fordi jeg ikke måtte komme i vuggestue. Men det gjorde ikke noget, i stedet så hyggede far og mig helt vildt til anaana skulle komme hjem fra arbejde, og tog forbi legetøjsbutikken som vi altid gør når vi virkelig hygger.

Lille ferie: Pga. der er noget der hedder påske (hvad det end er) så har vuggestuen lukket, så jeg holder ferie sammen med far. Lige nu er jeg hos farmor og farfar sammen med far, helt uden anaana. Hvordan det er gået, må I høre om til næste gang jeg opdaterer hjemmesiden.


Søndag d. 23. April - Sebastian næsten 29 mdr. gammel

Påskeferie: Dagene før påske, så holdt far og mig allerede påskeferie. Vi hyggede hele dagen lang, faktisk så tog vi en tur til farmor og farfar i 2 dage. For første gang i mit liv, så har jeg undværet anaana i hele 2 nætter. Jeg nævnte hende kun få gange, jeg hyggede mig jo med far, farmor og farfar. Men jeg er sikker på at hun har haft det meget hårdt ved at undvære mig. Hun gav mig masser af kys og kram da vi var sammen igen, mødre !

Tisse: Jeg har lært at man skal tisse på toilettet og tørre sig. Selvom jeg ikke har lyst til at tisse rigtigt, så kunne jeg godt overtales til at sidde på toilettet og bagefter tørre mig selv (ovenpå bukserne).

Farmor, farfar og onkel Henrik: kom hjem til os i påsken. De hjalp os med at arbejde videre ude i carporten og ude i haven. Far og anaana var meget glade for hjælpen, jeg var mest glad for hyggen og samværet med dem allesammen, og det bedste er jo når de giver lidt chokolade eller vingummi.
(Nu må jeg slet ikke spise slik i mange mange mange mange mange mange dage fordi jeg havde fået så meget til påske. Jeg skal have overbevist mine forældre at slik er lige så vigtig som vitamin).

Travlt påske: Det var ikke kun de voksne som havde travlt i påsken. Jeg havde også mange ting, jeg skulle ordne. Jeg var med til at slæbe rundt med ting, skovle og slæbe sand frem og tilbage på min trillebør. Og jeg gjorde det rigtig mange gange, så I kan tro at jeg var meget træt om aftenen da jeg gik i seng. SÅ træt at jeg sov helt til halv 10 næsten morgen.

Det var så dejligt...: at være på påskeferie, så jeg har været helt ked af det at starte i vuggestue igen. Jeg græder når mine forældre siger farvel til mig om morgenen, jeg vil da hellere være hjemme og hygge og lege.

Jeg stak af hjemmefra: Idag så kedede jeg mig lidt fordi far og anaana havde så travlt med at fuge så jeg besluttede mig for at stikke af hjemmefra, ud og kigge på en gravko. Mine forældre råbte og råbte fordi de ikke kunne finde mig, men jeg var ikke nået længere end til naboens hus og kiggede på en gravko der arbejdede. Men det var langt nok væk for mine forældre der havde fået deres første og værste forskrækkelse ved at jeg havde stukket af.. hvis de bare vidste hvad jeg havde af planer for fremtidige gravko-udflugter, så vil de aldrig lukke mig ud igen. 


Søndag d. 30. April 2006 - Sebastian 29 mdr. gammel

Kan cykle selv: Idag fandt jeg ud af hvad de der pedaler på cyklen skulle bruges til. Mine forældre har ellers vist mig det flere gange før men jeg syntes at det var så dejligt nemt med at bare skubbe mig fremad med fødderne på jorden. Men jeg må indrømme at jeg blev lidt sur nogle gange fordi jeg ikke kunne skubbe mig videre frem pga. af sten og så at det var bakket.

Ikke stue: Hver gang vi skal ud og køre, så plejer jeg at sige til mine forældre "ikke stue" fordi jeg vil sikre mig at de ikke kører mig ned til vuggestuen. Og når de siger "ja, du skal ikke til vuggestue" så sender jeg dem de største og sødeste smil.
Jeg er stadigvæk ikke glad for at blive afleveret ned i vuggestuen siden påskeferien. En af pædagogerne havde sagt til far at det var måske fordi en af de store havde måske været hård ved mig som hun har været hård ved en del andre børn, og derfor at jeg ikke har det store lyst til at komme derned mere.

En sej gave: Papmoster & Henning kom på besøg hos os i nogle dage. De havde en sød t-shirt med til mig med en skildpadde foran. Jeg sagde med det samme "den er sej" da jeg fik den, så jeg tror at de blev meget glad for at høre at jeg blev så glad for den.

Mange ord: Ja, jeg snakker helt vildt, siger mange flere orde efterhånden. Nogle gange kan de dog ikke altid forstå mig, men det kommer nok. Det er jo også sejt at være lidt mystisk.


Mandag d. 8. Maj 2006 - Sebastian 29½ mdr. gammel

Hvornår vågnede de mon ?!: En dag så vågnede jeg om morgenen, jeg gik ud af min værelse og direkte ind til stuen og håbede lidt på at mine forældre også ville vågne men nej nej, de sov bare videre. Så tilsidst så lagde jeg mig på maven i stuen og ventede, og ventede og ventede, så gad jeg ikke mere og så kaldte jeg "anaanaa".. og endelig vågnede de ! Utroligt at man skal vække dem.

Vaske champignon: Jeg hjælper nogen gange til når der bliver lavet mad. Her forleden dag, så skulle jeg vaske salat og nogle sjove nogen der hedder champignon. Anaana sagde at jeg skulle vaske dem under vandet, så jeg tog opvaskemiddel og kom det på - det skulle jo vaskes men så blev de alligevel ikke spist, al mit arbejde var spildt !!!

Ordforråd: Jeg snakker meget nu og prøver af med sætninger. Jeg var ude og handle med papmoster og anaana i weekenden, og de 2 kvinder, de kan handle. Tilsidst så blev jeg træt og sagde "jeg er grat (=træt).
Og igår ville jeg gerne male udenfor sammen med far så jeg sagde højt og tydeligt "male NU".
Jeg kan sige og ved hvad arm, ben, mave, hoved, øre, næse, mund osv er. Jeg kan tælle til fem og nogle gange kan jeg prøve på at tælle til 10 men det er lidt for svært.

Jeg kan godt lide at synge: og vise hvad man synger om. F.eks. der er en sang der hedder "Bager Bo bager boller", når jeg synger den, så former jeg boller og ryster mel af hånden osv. Og nogle gange synger jeg også lidt.


Søndag d. 18. Maj 2006 - Sebastian 29½ mdr. gammel

LEGOLAND: Hvorfor har mine forældre ikke fortalt mig noget før at der var noget der hed Legoland ?!?! Jeg vil da hellere blive afleveret der hverdag i stedet for til vuggestuen. Mon om det er muligt ?!?!
Jeg har kørt rundt i tog og biler helt for mig selv. Og når jeg kørte forbi mine forældre så plejer jeg at vinke og sige "hej hej". Andre gange har jeg så travlt med at nyde turen og smiler bare for mig selv i stedet.
Jeg har prøvet kopper som drejer rundt meget meget hurtigt, anaana var vist lidt bange så hun holdt helt vildt fast i mig, og jeg grinte bare af det hele.
Jeg har også kørt i en kålorm som kørte endnu hurtigere op og ned af bakker, den kunne anaana slet ikke lide, så hun havde øjnene lukket hele turen igennem imens far og mig, vi grinte hele vejen.
Så har jeg også fløjet med flyvere og helikoptere, så nu kan jeg kalde mig selv for pilot - "Piloten Abastian"(=Sebastian).
Jeg har også sejlet meget hvor jeg fik lov til at styre båden selv - det var meget sjovt.
Det eneste ikke-sjov-ting var at jeg ikke fik lov til at lege med alle de legotoge, legobiler og legoting i minilandene. Jeg syntes at de var så spændende at mine forældre stoppede mig i at jeg ville gå over til dem og tage dem op. Men tilsidst så forstod jeg at jeg ikke måtte røre dem, så jeg kiggede rigtig længe på dem allesammen, især togene der kører af sig selv. En dag må jeg simpelthen tage dem når der ikke er nogen der ser mig...
Hold da op, jeg glæder mig allerede til næste gang jeg skal til legoland. Imorges da mine forældre fortalte mig at jeg skulle til legoland igen, så blev jeg så glad at jeg gik ud til gangen og ville få sko på så vi kunne komme afsted med det samme.

Kan tælle til 12: Ja, jeg kan godt tælle til 12:    1, 2, 3, 5, 12 !!!

Når jeg bliver forskrækket: Så plejer jeg at sige "ho nej" (=åh nej). Forleden dag så var vi ude og køre og da anaana hun drejede så var der nogle tomme papkasser der var ved at falde ned på siden af anaana, så jeg sagde "ho nej" fordi jeg blev forskrækket.

Mine ord: abil (=lastbil), grædt(=træt), "grød=(brød), Bumbo(=Dumbo), unkuld(=unskyld) og det siger jeg faktisk hvis jeg kom til at støde ind i folk, f.eks. nede i legoland. Agoo(=værsgo), asanaa(=en af de mange kælenavn som anaana har til mig), apa(=kys).

Putte: Nogen gange så leger jeg at vi er trætte, så jeg putter far i dyne, giver ham sut og aer ham lidt på kinden eller panden og prøver at få ham til at sove. Og lige pludselig så siger jeg så "morgen"(=godmorgen) - en meget sjov leg efter min mening.

Cola: Jeg drikker i sodavand men jeg ved hvad cola er. Da jeg var nede i legoland, så legede jeg at jeg var en købmand og da anaana kom for at købe noget, så sagde hun at hun vil have sodavand og pegede på en flaske på væggen, så sagde jeg cola !!!

Vindruer: Jeg sorterer vindruer når jeg skal spise dem. Jeg spiser ikke dem med lidt brunt i farven - nej tak du !

Mors dag: I dag er det mors dag, så jeg købte blomster til anaana sammen med far. Da vi skulle til at få lavet den, så valgte jeg en speciel blomst til buketten - nemlig en lilla nellike ! Så jeg fortalte anaana da jeg gav hende blomsterne hvilken jeg havde valgt, hun blev vist rigtig rigtig glad. Og så fik hun også blad som hun kunne få hver måned, en blad om "scrap-et-eller-andet-som-jeg-ved-ikke-hvad-er".
Mon om der findes en dag der hedder "søns dag" så jeg også kan blive fejret lidt ??