Sebastians liv fra han var 6 mdr til han var 9 mdr. gammel..

Andre perioder man kan læse om:

0-3mdr , 3-6mdr , 9-12mdr , 12-14mdr , 14-16mdr , 16-18mdr , 18-20mdr , 20mdr til idag

 



Mandag d. 31. Maj 2004 - Sebastian ½ år gammel

Ugens kloge ord: "Agryyyyyyyy, bababababababa, akfjpwotsihvsn jdshvuwhfwkefpewjfoiwfoi" - ja, jeg snakker og snakker. På puslebordet, på gulvet blandt mine legetøj, i min skråstol eller bare i sengen, jeg fortæller det ene og det andet. Nogen gange lytter mine forældre meget og griner meget af det jeg fortæller (jeg er gode til vits) og nogen gange, så snakker jeg bare for mig selv... bla bla bla bla bla bla bla !!!!!!!!!

Sundhedstilstanden: Jeg har været hos doktorkvinden i onsdags. Mine forældre blev lidt bekymret over min konstante hosten som har tiltaget de sidste ugers tid (har haft den 1½-2 mdr). Så jeg fik en inhalator som skal forebygge astma af lægen. Men det syntes mine forældre var lige lovlig hurtig besluttet, så de har gjort rent, gjort rent og gjort rent for de tror nemlig at det kan være vores indeklima.. og de håber at jeg helt kan undgå inhalatoren.
Meeen jeg har det helt fint udover lidt hosten og lidt nyseri som jeg altid har haft (ligesom far).

Ture og udflugter: Jeg var hos min oldefar i lørdags. Han syntes at jeg havde vokset og blevet meget tung. Han havde ænder på besøg hver dag så da de kom forbi, så fodrede jeg dem med stykke brød. Og gæt hvad !!!!! Anden hudafskrabede mig lidt på hånden da den tog brødet, men jeg sagde ikke et dyt for jeg havde travlt med at kigge på den. Jeg smilte og smilte til dem, det eneste de sagde var rap rap rap rap rap, det var et sprog jeg ikke lige forstod!!!

Karoline blev døbt idag, så vi tog ned til Krummerup kirke og var til gudstjeneste for første gang. Jeg opførte mig eksemplarisk både i kirken og i forsamlingshuset hvor mine forældre nød det gode mad, der var kommet helt oppe fra Grønland.
Alle syntes at jeg var sød, storsmilende rigtig charmetrold.

Ugens madfavorit: Havregrød med jordbær, især hvis det er lidt sødt med sukker til (og sødmælk), MUMS !!!! Øllebrød smager også fint sålænge der er lidt frugtmos i. 

Ugens store bedrift: Gæt hvad !!!!!!!!! Nu kan jeg sidde for mig selv, sådan da... Jeg ryger ikke så meget ud i siderne mere (eller bagud), kan godt sidde selv lidt længere tid.

Ugens yt i Basseverdenen: vasken under hagen, gulerødder (kan lugte gulerødder langt væk selvom mine forældre prøver at snyde mig med at blande lidt frugtmos i, men de blev også klogere).  

 

Søndag d. 6. Juni 2004 - Sebastian 6 mdr gammel

"Ugens ordforråd": Alt der minder om russisk.... ahfsahfaishfosnfojdsfaodsgodajdofhgd. Jeg kan også godt lide at skrige lidt, sådan bare lidt hist og pist..

"Fars dag": Jeg overraskede min far i lørdags med hans store dag - han første fars dag. Han fik morgenmad, avis og gaver på sengen. I kan tro at han blev MEGET glad. Det var også hyggeligt at spise sammen med ham i sengen, jeg fik dog havregrød istedet for rundstykker...

Sundheden: Jeg blev vaccineret af lægen i onsdags og jeg græd ikke engang da jeg blev stukket, er jeg bare ikke dygtig ?!
Og jeg måtte gerne slippe for den dumme inhalator da min hosten ikke var værre og da den var harmløs (heldigvis). Som lægen sagde, det kan jo være at jeg bare øver mig med mine stemmebånd, nøøøøøj jeg må lige øve mig lidt højere...
Lægen siger at jeg er 68cm nu og 7,2kg, jeg vejer mindre end hvad min sundhedsplejerske vejede mig til sidst, men lægen sagde at det var pga. at de brugte forskellige vægte.
Hun siger at jeg er en dejlig dreng der smilte meget.....

Ture/udflugter: Vi tog ned til Humble Efterskole for at besøge min ajaannguaq. Der var gymnastikopvisning og ajaannguaq var med, hun var MEGET dygtig til det. Jeg sad på min barnevogn og fulgt med i det hele.
På vej hjem, så kørte vi forbi det hus som min oldemor engang blev født i - det er lidt skægt at tænke på at hun blev født i et lille hus imens jeg blev født i en meget højhus...
I dag var vi så i Værløse flyvestation for at se noget som far kaldte ferrarier. Jeg ved ikke helt hvad det er, men jeg kan sige så meget at det eneste jeg så var røde biler i stribevis.... Og jeg har sagt til mine forældre at jeg vil gerne have en ny barnevogn, den skal være rød og have en logo med hest !!!!!!!!!!!!!!!!!!

Mad, mad og atter mad:
Der er ikke i tvivl om at jeg har god appetit. Jeg elsker havregrød, men ikke mindst, alt der smager af noget og kan puttes i munden. Jeg er endda blevet vild med at spise gulerødder, dog skal det være helt moset til hvis mine forældre ikke vil have at jeg spytter dem ud igen.
Jeg var meget nysgerrig da mine forældre spiste aftensmad her til aften, så jeg fik lov at spise lidt med, så jeg fik for første gang i mit liv spaghetti med kødsovs, mums, det er ikke sidste gang jeg spiser det.

 

Søndag d. 13. Juni 2004 - Sebastian 6½ mdr. gammel

Når jeg bliver stor: har jeg gode chancer for at blive operasanger, jeg øver og øver hver dag. Jeg græder ikke men bare skriger og skriger, det er jo sjovt at høre hvilke toner man kan lave.

Mad: Most bananer eller bare bananstykker kan jeg ikke få nok af. Knækbrød og enden på en franskbrød, det kan min mave rigtig godt lide. Jeg vil også meget gerne spise når mine forældre, eller i det hele taget når de andre babyer fra mødregruppen begynder at spise, også selvom jeg ikke er sulten.

Tur: Var i zoologisk have for første gang. Der var rigtig mange babyer og børn med deres forældre. Jeg ku' godt se alle dyrene, især når de bevægede sig. Alle de spændende dyre i alle mærkelige størrelser og farver.
Og så fik jeg lov til at ride på en "vov-vov med håndtag" (mine forældre kaldte den en ged), det var mægtig skægt især fordi far var nødt til at løbe sammen med den vov-vov da den skulle rundt i buret - med mig i dens ryg.

Motorikken: Nu kan jeg rulle fra ryg til mave nu (har ihvertfald gjort det flere gange nu) men det er spændende om jeg bliver ved.
Det sker også at jeg ligger mig selv på siden og sover selvom mine forældre har lagt mig på ryggen, da de lagde mig.

Sovetid: Jeg går i seng som regel lidt i 8 nu og sover hele natten og vågner først ved 6-7 tiden. Lidt mad og så kan jeg sove roligt til 9 hvis jeg sover mellem mine forældre, hvis ikke, så skal jeg nok få dem op efter en lille ½ times søvn efter maden.
Min sengerand har en hård tid at se frem til, efterhånden som jeg er blevet bedre til at rumstere rundt i sengen, så er min sengerand det bedste legetøj. Jeg kan snakke og snakke og hive og hive til den sengerand, stakkels...


Mandag d. 21. Juni 2004 - Sebastian snart 7 mdr. gammel

Mad, mad og atter mad: Spørg mig lige om jeg har appetit ?! Jeg kan faktisk spise en voksenportion havregrød. Jeg kan spise og spise og spise. Jeg kan blive hysterisk hvis jeg ikke får mad hurtig nok når jeg endelig begynder at spise. Jeg spiser lidt rugbrødshapser med leverpostej og torskerogn. Havregrød, øllebrød og yoghurt er også godt.
Om aftenen får jeg lov at smage lidt til hvad mine forældre spiser, men jeg spiser mest kartoffelmos med diverse grøntsager...
Mine forældre købte nogle skibskiks til mig i Esbjerg, MUMS siger jeg bare !!!!!!! Kan bruge timevis på at knække den kiks.
Forresten, jeg har fået smagt lidt juice, nøøøøøøj, den er næsten lige så godt som den mælk jeg får fra anaana. Jeg blev sur da de tog juicen fra mig, så tilsidst så endte det med at angaannguaq købte noget til mig, så jeg kunne drikke lidt af den til næste dag. Hahaha, jeg er vist ved at blive godt forkælet nu !!!!!!!!!!!!!!

Tur: Var hos farmor og farfar, da farfar havde fødselsdag. Jeg var så dygtig at jeg stod op lidt over 5 og kørte til Esbjerg for at overraske dem - tror også at de blev meget glade.
De syntes at jeg var vokset (og har god appetit på mad).

Motorik: Når mine forældre ligger mig på ryggen når jeg skal sove om aftenen, så ligger jeg mig selv til rette på siden eller helt andet mærkelig stilling, jeg nu syntes var dejligst. Så jeg kan godt bevæge mig en del i sengen.

Jeg kan stadigvæk trille fra maven til ryggen og omvendt men jeg gider ikke rigtig praktisere det for jeg har fundet ud af at jeg bare kan trække på den tæppe, jeg ligger i, så kommer mine legetøj automatisk. (Jeg er vist ikke helt dum.. hihi).

Min farmor lagde en ærte på bordet og jeg kunne samle den uden problemer, er jeg bare dygtig eller hva' ?!?!?!

Sundhed: Lige nu er jeg så snottet at jeg har fået en hæs stemme. Jeg nyser, hoster og mine næse løber... Men jeg er da ved god humør stadigvæk.

 

Søndag d. 27. Juni 2004 - Sebastian 7 mdr. gammel

Tur: jeg var ude og sejle for anden gang i mit liv idag - 1.gang var med en færge til Tyskland. Jeg nød det, jeg kunne følge lidt med i udsigten imens vi sejlede rundt i Bagsværd - og Lyngby sø, med bådfarten.
Vejret var endelig dejlig efter mange mange mange dages regn. Mine forældre nød lige så meget vejret som jeg gjorde, ikke noget med regnslag over barnevognen så jeg ikke kan se så meget ud i siderne..

Legetøj: Nøøøøøøøøøjjjjjjjjjjjjjj, jeg fik hele 3 nye legetøj i lørdags !!!!!!!!!! Min far tog mig med til BR, så jeg fik en and og nogle bolde til mine bade. En stor rangle m/lyd, en rund-rangle med musik og en lille bog.
Jeg skal lige snakke med far her en af dagene - uden min anaana hører det - om vi ikke kunne gøre dette til en tradition, en tradition som skal føres ud i livet hver evige eneste dag... Ønsk mig held og lykke.

Sundhed: Jeg er stadigvæk forkølet og den dumme næse løber, men det forhindrer ikke gode humør.

Ambitioner: Når jeg bli'r stuuuuuuur, så vil jeg være en operasanger, for det er jeg igang med at øve mig til lige nu.

 

Søndag d. 4. Juli 2004 - Sebastian 7 mdr. gammel

Motorik: Jeg EEEEELSKER at tumle rundt i min seng. Mine forældre bliver - gang på gang - overrasket over hvordan jeg kan ligge og dreje rundt i min seng.
Det sker nogen gange hvor jeg er blevet lagt i sengen til at sove men hvor mine forældre finder mig hvor jeg ligger på maven og kigger rundt, eller leger med mit legetøj, der hænger langs sengen. Det hænder også at de ligger mig til rette - imens jeg sover - så jeg ikke ligger alt for skævt efter jeg har drejet og vendt på alverdens mærkeligste måder.

Dyr og børn: Jeg er vild med babyer og dyr. Sisse (vores kat) bliver iagttaget fra morgenstunden til jeg skal i seng. Hun kan heller ikke gå forbi uden at få et smil, lidt snak og endda lidt latter fra mig. Jeg prøver også tit at tage fat i hende og vil ae hende, men hun løber væk hver gang... måske er jeg for ivrig nogen gange og tager for hårdt fat på pelsen ?!
Der er sæl-motiver på mit tallerken og bestik, dem kan jeg heller ikke lade være med at smile til når jeg ser dem. 

Og når det kommer til babyer, nøøøøøøj hvor er de søde. Jeg kan smile, kigge og kigge i timevis på en anden baby, og prøve at få lidt babytalk igang . Jeg smiler endda til babyerne der er på bleerne men mine forældre fortæller mig at de babyer er kun motiverne på blepakken, men for mig, så er en baby en baby !!!!!!!

Ugens sjoveste legetøj: Ledninger og fjernbetjeninger. Der er ikke noget mere spændende end dem, men jeg kan heller ikke forstå hvorfor jeg absolut ikke må have dem. Jeg kan jo underholde mig selv med dem i timevis hvis jeg må. Dog er det sket at jeg fik lov til at lege lidt med en fjernbetjening men så kom jeg til at trykke på en eller anden mærkelig knap hvor der stod on/off, så tog mine forældre den fra mig.

 

Søndag d. 11. Juli 2004 - Sebastian 7½ mdr. gammel

Personlighed: Jeg er en meget meget glad dreng. Smiler dagen lang, undtagen når jeg bliver hysse ang. mad. Jeg er også blevet lidt genert. Jeg kan godt smile til andre mennesker udover mine forældre men jeg kigger hurtigt væk og putter mig til mine forældre med det samme.
Jeg er ikke særlig glad for stærke og voldsomme lyde, som boremaskiner og slibemaskiner laver. Jeg bliver bange.

Legetøj: Jeg har efterhånden dannet mig en indtryk af alle mine legetøj, så nu kender jeg dem. Så jeg bliver ellevild hvis jeg får lov til at lege med nyt, helt nyt !
Jeg kan finde ud af at bruge bærbar, jeg har nemlig set hvordan man kan taste på dem, så jeg slår løs på tastaturet når jeg kan.

Motorik: Jeg har fået en lille drikkedunk, en med holder. Så igår viste jeg mine forældre at jeg selv kunne drikke af den ved at løfte den (de andre gange har mine løftet den lidt så der kunne komme noget vand ud af den), men igår kunne jeg godt selv.
Jeg kan sidde selv uden hjælp. Jeg kravler ikke endnu, men det varer nok ikke længe før jeg har lært den fidus hvordan man skal komme vidt omkring herhjemme. Jeg kan nemlig dreje rundt om mig selv, og nogen gange kan jeg da bevæge mig lillebitte smule frem.
Jeg er begyndt at sove lidt på maven. Når mine forældre putter mig om aftenen når jeg skal sove, så ligger de mig altid på ryggen men jeg kan bedst lide at sove på maven eller på siden, så er det jo godt at jeg selv kan lægge mig til rette. Men nogen gange er det ikke særlig rart at kunne bevæge sig så meget selv for jeg har oplevet at få min ben i klemme mellem tremmerne i min seng, av av av !!!!  

Institution: Jeg har fået vuggestue-plads pr. 1. September oppe i Mosehaven ved TV-byen, jeg glæder mig allerede til at skulle være sammen med andre babyer meeeeeeeen mine forældre er vist dem, der kommer til at have det hårdt at skulle undvære mig i mange timer om dagen.

 

Søndag d. 18. Juli 2004 - Sebastian næsten 8 mdr. gammel - STATUS !!!!!!!!!!!!!!!

Motorik: Kan sidde selv. Kan endda rette sig selv tilbage hvis det er at han ryger for meget ud i den anden side. Kan rulle rundt selv og bevæge sig rundt på maven. Kan ikke kravle endnu men bevæger sig med få cm nogen gange.
Kan komme vidt omkring i sin seng og kan finde ud af at putte sin sut i munden selv, også i søvne !!!!
Strækker armen ud når han får ærmen på når han får trøje eller bluse på.

Kælenavne: Bas, Basse, Basso og skatter.

Madvaner: EEELSKER mad !!! Slet ikke kræsen, alt der kan spises kan spises.

Morgenmad: Havregrød med eller uden jordbær, øllebrød samt yoghurt med frugter

Frokost: Rugbrødshapser (med smørbart pålæg: torskerogn, leverpostej, smørost osv..), frugtmos eller grød

Aftensmad: Kartoffelmos med forskellige grøntsager (champignon, gulerødder, broccoli osv). Nogen gange spises det som forældrene spiser. Ris og grød spises også til aftensmad.

Mellem måltiderne spises der også lidt frugter, alt fra bananer - som er favorit - til kiwi. Kiks og knækbrød guffes der også.

Ammemælk: får bryst min. 2 gange om dagen.

Sovevaner: Zzzzz zzzzzzz ZZZzzzzz !!!!!!!! Har et stort sovehjerte. Sover fra kl. 20 til halv 7-7 stykker. I løbet af dagen soves der også min. 2-3 gange og det kan vare fra 2½ time til 45 min.
Ligges i sengen og så falder han selv i søvn, dog puttes han om aftenen med sange.

Personlighed: Meget glad, som regel altid smilende. Nemt ved at grine og smile. Kan lege for sig selv i lang tid, især med MEGET spændende legetøj.
Bliver dog sur og hysterisk ifm. mad. Mener at forældrene er for langsom med at give mad.
På det sidste kan man godt se forskel på fremmede og hans forældre.

Tænder: eller mangel på det samme. Kender ikke hvad tænder er og har ikke planer om at få nogen foreløbig, MÅSKE !!

Sisse: En meget spændende og sød kat. En man godt kan holde fast på poterne. En man godt kan smile meget til..

Hygiejne: Elsker at gå i bad. Et godt bad kendetegnes ved hvor vådt gulvet bliver. Jo mere vådt, jo sjovere har badet været. (Har 2 bad dyr, en and som hedder Anders And og en hval som hedder Willy).

 

Søndag d. 1. August 2004 - Sebastian 8 mdr. gammel

Sundhedsplejersken: har været forbi. Jeg vejer 8,4kg og er 71cm. Hun synes at jeg er dejlig og kvik. Hun tog en Boel-test på mig og jeg bestod med glans !!

Klapvogn: Mine forældre købte en klapvogn til mig før vi tog til Færøerne. Den er fra ABC-Design og den hedder Focus Alu. Og hold da op, hvor er jeg glad for den. Jeg kan se og følge med i alt når vi kører rundt. Men så er den også dejlig når man bliver udmattet - af al de indtrykke - at man bare kan ligges ned og sove, Zzzz zzzz !!!!

Rejser/ture: Vi var på Færøerne og kom hjem i mandags sidste uge. Vi havde en rigtig god tur. Vi fløj med Atlantic Airways, så vi fik prøvet at lande på den meget omtalte Vagar lufthavn - og her bremses der vildt meget når man lander for landingsbanen er ikke særlig lang - kun 1.250m lang. 
Min far har faktisk prøvet hvor han skulle flyve hjem fra Færøerne at det så var nødt til at tage noget af brændstoffet af, for flyet var for tungt til at kunne lette på den korte landingsbane.
Vi havde en dejlig tur til Færøerne. Vi kørte meget rundt og se de forskellige øer. Jeg brokkede mig slet ikke over de lange køreture fordi jeg fik en rigtig barnestol hvor jeg vendte direkte mod mine forældre og deres udsigt (har nemlig en bagudvendt babystol herhjemme).
Vi kom også ud og sejle, der var store bølger så jeg følte at nogen gyngede mig i søvn, så jeg sov det meste af turen zzzzz zzzz zzzzzzz. Vi sejlede ud til fuglefjeldene og sejlede igennem grotter. Mine forældre var helt betaget af den flotte natur, de tog MANGE billeder.

Da vi så kom hjem fra Færøerne, tog far til Sisimiut og Nuuk, imens tog anaana og mig - for første gang alene - til Esbjerg og hente Sisse. Jeg opførte mig eksemplarisk i bilen, anaana havde ellers frygtet at jeg vil være lidt utålmodig, men selvfølgelig gjorde jeg det ikke.
Hos farfar og farmor blev vi MEGA-forkælet, fik gode mad og hygget meget med farmor og farfar.
Så fik jeg også en lille blomst af farmor, den var så spændende at jeg var nødt til at putte den i munden, og senere fik Bianca den samme lyst men jeg sagde NEJ !!!!

Sugerør: Jeg er så dygtig at jeg har lært at suge på et sugerør da vi var på Færøerne. Så da jeg fik æblejuice på drik, så kunne jeg næsten ikke stoppe af ren begejstring, og ikke mindst pga. mit gode appetit.

Tale: Mine forældre snakker meget med mig hele dagen lang, men der er noget farmor kan som de ikke kan. Farmor sagde til mig "ae" flere gange og så begyndte jeg at abe efter hende, så hver gang hun sagde noget, så prøvede jeg at sige det... er jeg ikke bare dygtig ?! Men da min anaana prøvede det på mig, så ville jeg ikke sige et kuk for det er et leg mellem min farmor og jeg !!!!!

 

Søndag d. 8. August 2004 - Sebastian 8 mdr. gammel

Sprog: Anaana og papmoster hørte mig sige "ataata"(= far på grl.), da jeg snakkede for mig selv, så de prøvede at få mig til at gentage det - og til stor overraskelse for dem (og kun dem !!) så sagde jeg det igen. De skulle bare vide at jeg kun gør det for at glæde dem, jeg kan da sige mange mange ord...
Men for det meste af tiden, så råber/skriger/snakker jeg for mig selv på russisk, fordi ingen må vide hvad jeg siger...

STOR ALARM I EN LEJLIGHED I HERLEV: En advarsel til alt og alle i lejligheden i Rybjerg allé 93, 1 tv.
Fnullermænd, planter, fjernbetjeninger, ledninger osv..., I ER I FARE !!!!!!!!!!!!!!!!
En baglæns-skubbende/"kravlende"-altædende baby er løs. Alt der ligger på gulvet er i fare for at komme i munden på Sebastian !!
Yup, når jeg ligger på maven og går på opdagelse, så er intet i sikkerhed mere. Jeg har allerede endda været ved min fars plante og væltet den, var godt i gang med at grave rundt i mulden da anaana fandt mig.
Selv når jeg er i min gåstol, så skal man lige passe på hvad der ligger på min højde. Nu kan jeg jo styre min gåstol så godt at jeg kan bare kan se noget og satte mig for at tage den, uden problemer.

Ture: Der er MEGET varmt for tiden, så jeg får lov til at sove i kun bodystocking og uden dyne, det er dejligt for jeg sparker alligevel min dyne væk.
Men siden sommeren er kommet, så tog vi til Ishøj strand her i weekenden. Så endelig for første gang, så soppede jeg i vandet. Første gang så forsigtigt men siden jeg fandt ud af at det var lunt og godt, så havde jeg ingen problemer med at plaske løs.
Men det der undrer mig lidt er at min anaana skiftede hudfarve til den samme farve som min lille brandbil i løbet af dagen... hmm.. !!

Aviser/blade: Da vi var i Ishøj strand, så havde mine forældre en del læsestof med. Og jeg har allerede fundet mit favorit: Ekstra Bladet !!!!! Mine forældre prøvede ellers at give mig reklamer og jeg ved ikke hvad, men NEJ, jeg ville have min avis.

 

Søndag d. 15. August 2004 - Sebastian 8½ mdr. gammel

Ture: Kørte med tog til aja og Piita, til Aalborg. Jeg fik leget med børn i legepladsen, så det er slet ikke hårdt at køre i så langt tid (4½ time). Og dog, en enkelt lur bliver man jo nødt til at have midt i det hele for man bliver jo udmattet af at lege så meget.
Hyggede meget med aja og Piita. De syntes at jeg var vokset, så jeg var meget stolt.
Jeg kunne godt lide at "kravle" bagud, især til sofabordet så jeg kunne få dets ben i munden, mums eller bvadr, det er i hvert fald underholdende ?!

Tand: Mine forældre gør noget mærkeligt hver evige eneste dag - nemlig at gennemsøge min stakkels lille mund og tjekke om der er kommet en tand. Meget spændt på at møde ham der tand, som de hele tiden leder efter.
Anaana er også ret glad for at den tand udebliver indtil videre, for jeg er - for sjov - begyndt at bide fast i anaanas brystvorte imens jeg spiser og hiver til, det er nemlig så skægt når hun laver sjove ansigter og "AV" hver gang !!

Hagesmæk: Det er en pestilens for alle småbørn, jeg vil gerne have den af med det samme når jeg får den på. Heldigvis er jeg blevet så stor og dygtig at det tager ingen tid for mig at hive den af, HA !

Tip fra en baby til en anden baby: Hmmmm.. hvem kan mon fortælle mig hvorfor man får så meget opmærksomhed når man hoster ?! For det gør jeg hver gang jeg hoster, så jeg er begyndt at hoste lidt for sjov, så er far eller anaana der med det samme. Det er gode tip til alle småbørn, der gerne vil have lidt hjælp til at snyde "de gamle".

Motorik: Det der med at kravle rigtig, ja, det er en ting langt ude i Langbortistan for mig. Men jeg er begyndt her på det sidste at prøve at stå op ved at hive mig selv op af sengekanten, og det er ikke lykkedes for mig helt at stå op endnu, men jeg når da altid halvvejs, så jeg ender på knæene. I kan tro at mine forældre er ellevilde, og så begynder de at snakke om at sænke min seng så jeg ikke ryger over sengekanten. Men det håber jeg ikke at det sker foreløbig for det er så skægt at kigge ud over den store verden fra sin seng af, når man endelig har brudt gennem muren(=sengeranden).

Modermælkserstatning: Har kun éen kommentar til det og det er "BVADR" !!!!! Det er anden gang i mit 8½ mdr. gammel liv at mine forældre har prøvet at give mig det, og begge gange har jeg absolut vist min utilfredshed med det, men de har lidt svært ved at fatte det, altså de voksne ! Og de troede lige at jeg kunne ikke narres med en sutteflaske, kop og endda sugerør (for jeg synes sugerør er det sjoveste), men jeg er ikke nem at narre.
Jeg skal starte på vuggestue om lille 14 dages tid, det er derfor de ellers prøver at vænne mig til det, men det bliver vist en hård kamp, stakkels dem, hihi !!!!

Andre mennesker og dyr: Jeg bliver slet ikke genert når jeg møder nogen nye mennesker, jeg smiler og smiler.
Sisse får de sødeste og blideste smil af mig, jeg er også meget opmærksom på andre dyr, såsom hunde og fugle. Jeg bliver også mægtig glad når jeg ser småbørn på gaden eller bare på billeder.

Kys: Jeg er begyndt at give ordentlige våde tandløse baby kys !!! Jeg kan godt lide at give mine forældre kys så de helt bliver våde af savl på hele ansigtet. 



Søndag d. 29. August 2004 - Sebastian 9 mdr. gammel - Turen til London


Først vil jeg gøre opmærksom på at jeg har ikke tænkt mig at fortælle om hvad vi har set imens vi var i London, men nærmere hvad jeg har oplevet, især fra min klapvogn.

Klapvognen og mig:  Vi holdt sammen, vi var 2 der var sammen dag ud, dag ind. Vi kunne heldigvis lide hinanden for ellers så har det været ikke sjovt for nogen af os da vi var i London. Mine forældre ville nemlig ud og se de mærkelige ting efter den anden (en stor rund ting, gammel hus, madame et eller andet osv), så jeg bliver sat i min søde klapvogn fra morgenstunden til vi skal hjem igen.
Og ved I hvad ?!?! Fordi der ikke var nogen elevatorer i de fleste af stederne, så blev jeg båret op/ned af trapper som selveste "Prinsen af Herlev" på min klapvogn  !!!!! (Nogen gange ser mine forældre helt rød ud i ansigterne når de gør det, for nogen gange er det vist mange mange trin på trapperne, så jeg undlod at drille og smile når de får den farve i ansigtet.

Bleskift i London: Når man skal, så skal man !!!!!!!! Når jeg skulle prutte, så pruttede jeg og det er selvfølgelig lige meget om vi befandt os på en restaurant, museum, park eller forretning. Så det endte altid med at jeg skulle skiftes i de mest utrolige steder. Det mest kreative var nok da jeg blev skiftet ved "Verdens historie"-afdelingen i en boghandler. Det var nemlig den afdeling hvor der slet ikke var nogen, så måske skulle jeg også holde mig langt væk fra den engang når jeg kan læse ?!

Brochure: Mine forældre fandt ud af hvad man kunne bruge alle de brochure, de får i de forskellige steder vi var - nemlig direkte i hænderne på mig. De kan nemlig holde mig beskæftiget  i laaaaaaaaaaaaaaaang tid, og siden vi går rundt og kigger på forskellige ting hele dagen lang, så er det jo dejligt nemt for dem at jeg hygger mig og leger i stedet for at være ked af det.
I kan tro at de brochure var mægtig skægge, og jeg tror heller ikke at de lignede brochure mere når de har været i hænderne og munden på mig - mums, ups jeg mente bvadrr !!

Prince charming: Ikke nok med at jeg er prinsen af Herlev, så er jeg også PRINCE CHARMING !!!! Folk vi mødte i gaden, bussen, restauranter, seværdigheder osv. stopper op, aer mig og snakker med mig, og de bliver så glade når jeg smiler til dem. Det må være den tandløse smil, de ikke kan stå for !!!! Så jeg har ikke planer om at få tænder foreløbig.

My friend, El-Fayed: På endnu en jagt efter et toilet for at skifte mig, så mødte vi lige pludselig på en gammel mand. Anaana vendte min klapvogn på et splitsekund da hun fik en af sine flips med at nu skulle jeg også fotograferes sammen med ham. Så det endte med at den gammel mand bad om at få mig op på armene, gav mig slikkepind og gik rundt med mig i butikken bagefter. Så jeg fik mig en ven, hvem han nu end var.

Mad: Mit baby-menu imens jeg var i London skulle kun være: bananer, rugbrød med bananer, yoghurt, kiks, juice, lidt grød og fik jeg sagt bananer ???? Alt andet duede ikke lige. Og jo, en ting til, alle de forskellige smoothies som mine forældre drak.

Hyde Park: Selvom jeg opførte mig eksemplarisk alle dagene, så kaldte mine forældre en dag ud af ferien til Basse-dag, hvor al opmærksomheden blev drejet på mig, total 100% og mere til. Og den dag NØD jeg bare. De arrangerede det nemlig sådan at vi skulle have den dag i Hyde Park, hvor vi alle 3 lå på tæppet på græsset og jeg kunne bevæge mig rundt så tosset jeg ville, fik lidt mad, sove og lege og lidt mad til, sove og lege.... !!!!

Ture/besøg: Efter vi kom hjem fra London, så var vi hos farmor og farfar i et par dage. Her slappede jeg af og sov godt i en barnevogn - om dagen - som farmor havde lånt, derved fik min klapvogn også lidt ferie.
Om lørdagen tog vi til oldefar for at fejre hans 81-års fødselsdag. Han syntes at jeg var blevet større, endnu en grund til at være stolt af mig, igen igen.

"Går rundt": At kravle er en by langt væk i babyland, men at stå op, det er sjovt. Jeg elsker når jeg går rundt, selvfølgelig med hjælp. Så da jeg fik lov til at stå langs min seng hos farmor og farfar, så var jeg ellevild. Jeg kunne da selvfølgelig selv gå lidt rundt omkring sengen, så bliver man også lidt stolt af sig selv.

Skumbad og shampoo: Nu hvor jeg er blevet 9 mdr. så fik jeg endelig den store fornøjelse at få shampoo i håret og skum i badet. Så jeg duftede godt efter den badetur.

"Den lille abe": nej, jeg er ikke blevet en lille abekat, men jeg EFTERABER, især farmor. Når hun slår på bordet, så gør jeg det samme. Når hun siger "aeh", så siger jeg det samme (øhhh nogenlunde det samme). Når hun trykker næsen på en bamse, så gør jeg det også - det er mægtigt skægt. Og så for at drille mine forældre, så nægter jeg at efterabe dem når de prøver gunsten efter farmor.