Mandag d. 25. Maj 2009 - Sebastian 5½ år gammel
Koloni:
Jeg har været på 2 dages tur på koloni sammen med børnehaven.
Jeg havde en rigtig god tur hvor vi fik gået meget ture og set
på planter og dyr. Jeg var afsted sammen med andre 5 børn som
også skulle starte i skole. Vi legede med at kaste med æg,
lavede snobrød, pyjamas-fest, lyttede til de cd'er vi havde med
osv. Det var en rigtig dejlig tur og jeg havde ingen problemer med
at sove. Det var vist mere anaana og far som har haft det hårdt
med det, altså hvornår mon de indser at jeg er en stor dreng ?!
Og dog, dagen før jeg skulle afsted, så sagde jeg til anaana at
jeg ville have 2 kys og 2 krammere før jeg skulle sove da jeg
ikke kunne få det af hende næste dag når jeg skulle sove på
kolonien. Papmoster:
Papmoster, Henning og Chili var på besøg. Vi havde nogle
hyggelige dage sammen med dem. Jeg fik faktisk en sej taske af
dem. Det var nemlig en Wall-E taske og jeg er jo vild med Wall-E. Camping:
Vi har været afsted på camping igen. Emil min ven, han var
også med. Vi legede og legede og legede. Både ham og mig, vi var
lidt sure over at han kun skulle sove hos os éen nat, så nu har
vi sagt at næste gang, så skulle han være der længere.
Farmor og farfar var der også, de kom i deres egen campingvogn,
det var superhyggeligt. Vi hjalp dem med at sætte det hele op. Mandag
d. 8. Juli 2009 - Sebastian 5½ år gammel Øvelser:
Jeg går meget op i at jeg skal lave øvelser med bogstaver,
regne og tælle før jeg skal starte i skole efter sommerferien.
Så jeg løser flere sider af gangen på mine opgavebøger. Jeg er
især glad for at regne. Cykel:
Jeg har stadigvæk støttehjul i min cykel og påstår
stadigvæk at de først skal væk når jeg er 6 år. Men mine
forældre var lidt smarte i weekenden og fik dem ordnet at de ikke
støttede mig så meget mere. Og jeg må også ærligt indrømme
at jeg fandt ud af at jeg sagtens kan køre uden dem, men jeg vil
dog stadigvæk have dem på, for jeg mister stadigvæk balancen
nogen gange. Flere
søskende?: Vi så "Min søsters børn" i
fjernsynet, der havde de 5 børn. Anaana og far spurgte mig om jeg
også vil have flere søskende. Så svarede jeg at jeg måtte lige
først tænke over det, da jeg så havde gjort det, så sagde jeg
"hvis jeg får flere søskende så kan jeg altså ikke passe
dem allesammen for jeg er kun en person", så sagde mine
forældre at jeg ikke skulle passe dem, så sagde jeg bare at så
kunne jeg heller ikke lege med dem allesammen da jeg kun kan lege
med en af gangen. Emil med
på camping: Min bedste ven Emil kom med på camping, vi havde
det så sjovt sammen. Men på et tidspunkt løb vi meget stærkt
hjem fra legepladsen, anaana og far troede at vi var blevet
drillet af nogle store børn, men vi fortalte dem bare at der var
nogle piger der ville være kærester og kysse. Bvadr... det gad
vi ikke ! Djurs sommerland:
Vi er i Djurs sommerland tit nu for vi har sæsonkort. Det er så
sjovt og vi får prøvet mange ting. Sidste gang, så prøvede vi
badelandet i meget korte minutter. Det var for koldt til at vi
ikke gad at være i den. Men det ser ellers sjovt ud.
|